På en ny konkurrencehjemmeside, Scania Fuel Masters, som Scania lancerer sidst i oktober måned, vil chauffører via mobiltelefonen kunne sammenligne deres mest brændstofeffektive køreture med andre chaufførers.

På hjemmesiden opfordres chauffører til at deltage i konkurrencen, hvor de kan vinde priser fra Scania – og få anerkendelse fra deres kolleger.

”Dette er endnu en måde at vise, hvor meget fokus, vi har på lavt brændstofforbrug,” siger Björn Fahlström, Vice President Product Management for Scania Trucks.

Gode test-resultater
Hos Scania har man haft succes med de nye Euro 6-motorer i en række uafhængige forbrugstest, som er blevet offentliggjort i medier i løbet af de senere år.

”Nu ønsker vi at give de egentlige helte – chaufførerne – et forum, hvor de på en nem måde kan stille deres bedste præstationer bag rattet til skue for andre,” siger Björn Fahlström.

Scania Fuel Masters-konkurrencen vil løbe over otte uger, og alle chauffører, som kører lastbiler, der opfylder enten Euro 5- eller Euro 6-normen, kan deltage – uanset køretøjets mærke.

Ændring i adfærd
”Vi ser netop nu en stor ændring i chaufførernes adfærd. Fordi Scania følger over 140.000 lastbiler på vejene, kan vi se, at der et støt fald i brændstofforbruget pr. tonkilometer. Ud over alle de aktiviteter inden for produktudvikling, som vi har med at gøre, spiller faktorer som chaufførundervisning, øget opmærksomhed på lavt brændstofforbrug samt bæredygtighed også markant til det støt faldende forbrug,” siger Björn Fahlström.

Det er nemt at deltage i Scania Fuel Masters. Chauffører skal indrapportere deres resultater via en app, hvor de også skal angive køretøjets data og totalvægt, vej- og vejrforholdene samt uploade et billede af køretøjet.

Chaufførerne bestemmer
Det er op til chaufførerne selv at afgøre, hvorvidt for eksempel 2,7 km/l er et godt resultat for en bestemt type lastbil, som kører mellem Warszawa og Gdansk i kraftig regn med en sættevogn og en gravemaskine.

Det, at andre chauffører kan synes godt om køreture, efterhånden som de bliver lagt op på Fuel Masters-siden, betyder, at Björn Fahlström ikke tror, at der ikke vil være noget fusk med i spillet.

”Man vil begå selvmål, hvis man lægger nogle groteske resultater ud,” siger han.

Få råd fra en rådgiver
Chaufførerne kan også finde forskellige råd fra en Scania-rådgiver (coach) samt se en quiz med Scania-relaterede spørgsmål på hjemmesiden. Disse råd præsenteres i form af en kortfilm med Cem Kizilkaya, en chaufførcoach på Scania Transport Laboratory i Södertälje i Sverige.

En jury bestående af fire kvalificerede Scania-medarbejdere vil hver uge udpege tre vindere, som hver vil modtage et Scania-ur. Alle typer lastbiler kan deltage i konkurrencen. Juryen tager naturligvis den pågældende type køretøj og opgavens karakter med i betragtning.

Frygter ikke andre mærker
Selv om det måske godt kan virke underligt, at chauffører, som kører lastbiler af andre mærker end Scania, kan deltage i konkurrencen, siger Björn Fahlström, at Scania ikke har noget at frygte.

”Hos Scania har vi stor selvsikkerhed, hvad angår de præstationer og den kvalitet, som vores køretøjer og serviceydelser kan levere. Det betyder, at vi ikke har noget at frygte i forhold til andre chauffører, som deltager,” siger Björn Fahlström.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk