Nogle af de tidligere mest solgte erhvervsbiler på markedet er faldet gevaldigt tilbage – men andre er helt væk, når man ser på den nyeste januar-salgsliste fra importør-sammenslutningen Mobility Denmark.

Den tidligere topsælger indenfor pick-up biler, Toyota Hilux, har slet ikke solgt noget i januar mod 23 enheder i januar i fjor. Og konkurrenten Volkswagen Amarok er faldet fra13- til fem enheder.

Ford Ranger ligger stabilt med 15 enheder i januar mod 14 i fjor – mens Isuzu D-Max er steget til at blive den mest solgte pick up i januar – med 17 enheder mod kun to i januar i fjor.

Voldsomme fald

Mercedes-Benz Sprinter er faldet i samme periode fra 217- til 67 enheder – og Volkswagen Transporter fra 136- til 12 enheder.

Resultatet for Volkswagen Transporter giver mening – for er ny model er lige på trapperne med en ny model.

Renault Express er udgået

Renault Trafic fra 104- til 55 enheder – mens Renault Express helt er forsvundet fra listen, hvor den sidste år i januar solgte i 33 enheder.

Efter sigende skulle importøren have droppet Express helt – trods pæn succes i mange år – også da den hed Dacia Dokker. Så nu er der Renault Kangoo tilbage.

Fravælger plug-in hybrid

For ombyggede personbiler er Ford Kuga Van faldet fra 26- til syv enheder og Dacia Sandero Van er halveret til 11 enheder –  og Volkswagen Touran fra 11- til tre enheder.

Ford Kuge er ramt af udviklingen, hvor mange fravælger plug-in hybridbiler for elbiler. Således er der i stedet solgt 17 Explorer Van i januar.

Stor succes

I toppen af listen går det fortsat forrygende godt for Ford Transit, der efter lanceringen af den elektriske Custom model nåede op på 366 enheder i januar mod 201 enheder i fjor.

Elektriske Volkswagen ID.Buzz Cargo er nu på andenpladsen med 136 solgte enheder i januar mod 91 i fjor.

Master går frem

Den nye Renault Master har solgt 90 enheder – hvor forgængeren i januar i fjor lå på 55 enheder. Søstermodellen Nissan Interstar (der er ny) er solgt i 18 enheder – men Nissan Primastar har solgt 26- mod 15 enheder i fjor.

For ombyggede personbiler er Volkswagen ID.4 oppe på 22- imod fire enheder i januar i fjor – og Peugeot 3008er steget fra én enkelt Van i fjor til fem enheder i år. Mercedes-Benz Vito Tourer har solgt i seks enheder i januar i år mod 0 i fjor.

Ingen kommentarer

Der er – som normalt – ikke kommet kommentarer til salget fra Mobility Denmark i januar 2025 – endnu.

Derfor må vi nøjes med salgstallene – og ekstraordinært har vi valgt at tage de 30 mest solgte varebiler med her – mod 10 normalt.

De 30 mest solgte varebiler i januar 2025:
Ford E-Transit Custom 366 enheder
Volkswagen ID.Buzz Cargo 136 –
Ford Transit 2 tons 134 –
Mercedes-Benz Vito 116 –
Renault Master 90 –
Volkswagen Crafter 82 –
Toyota Proace 73 –
Mercedes-Benz Sprinter 67 –
Renault Trafic 55 –
Mercedes-Benz Citan 54 –
MAN TGE 51 –
Volkswagen Caddy 50 –
Iveco Daily 41 –
Peugeot Expert 28 –
Nissan Primastar 26 –
Renault Kangoo 26 –
Toyota Proace City 26 –
Volkswagen ID.4 Van 22 –
Suzuki Jimny 21 –
Peugeot Boxer 20 –
Peugeot Partner 20 –
Ford Transit Connect 19 –
Ford Courier 19 –
Nissan Interstar 18 –
Ford Explorer Van 17 –
Isuzu D-Max 17 –
Opel Vivaro 17 –
Ford Ranger 15 –
Citroën Jumpy 13 –
Volkswagen Transporter 12 –

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk