Er man ikke nået til elbils-alderen, kan man f.eks. vælge en mild-hybrid benzinudgave. Et godt bud er Nissan Qashqai, som for nylig er blevet facelifted med et lidt skarpere design.

Qashqai kom første gang for 20 år siden og varslede en ny fremtid – kaldet SUV. Det blev en kæmpe succes – både på hvide plader og som Van på gule plader.

Og man kunne få bilen med træk fortil eller på alle fire. I dag er bilen kun til at få med forhjulstræk.

Støjsvag motor

Man kan få basisudgaven at den nyeste udgave for cirka 300.000 kr på hvide plader – med manuelt gear, men man kan også slide 80.000 kroner oveni prisen og få Tekna udgaven, hvor man får CVT automatgear og en masse ekstra udstyr.

En Qashqai Van-pris ligger på fra 214.000 kr. – testbilen koster 270.000 kr. (ekskl. moms.)

Det største plus er, at 1,3-liters motoren med 158 hk med turbo har fire cylindre og derfor meget smidig og støjsvag. Mindre støj skyldes bl.a. tykkere ruder og bedre isolering. Hele instrumentbrættet er præget af blød plast.

Letkørt

Man bliver hurtigt dus med bilen – og køreegenskaberne er gode, selv om bilen med sin SUV form er ret høj.

Der er skifteplader bag rattet, så man kan også kan skifte gear manuelt. Man kan også vælge køre-mode mellem sport, eco og standard.

Man sidder samtidig godt i sæderne bag rattet. Begge dele læder – og med varme. Tillige er sæderne elektrisk indstillelige.

Mild hybrid

Nissan har valgt en motor med mild hybrid system, som giver lidt ekstra power ved igangsætning – faktisk når den på 9,2 sekunder til 100 km/t. Den kører dog kun 15,9 km/l (WLTP).

Der er ny digital instrumentering med en ni tommer touchscreen, som er let at finde rundt i. En del funktioner, bl.a. varme- og ventilation, indstilles på knapper udenfor skærmen.

Fint er bilens 360 graders bird-view kamera, som gør manøvrering enkel og sikker. Vi skal også nævne Head-Up-Display, elektrisk parkeringsbremse, vipbare sidespejle og LED lygter for og bag. Dertil kommer de sorte alufælge.

1.800 kg. trailervægt

Som arbejdsbil skal vi fremhæve trailervægten på 1.800 kg., stort handskerum, midterboks og elektrisk bagklap.

I varerummet er der plads til 1.500 liter gods. Læssehøjden er målt til 790 mm. Gulvet bagi er to-delt.

Adaptiv fartpilot

Sikkerhedsmæssigt skal vi først og fremmest nævne adaptiv fartpilot – som kan følge fartbegrænsningerne.

Det styres via knapper på rattet – også, hvis man vil fjerne advarselslyden, når man kører for hurtigt.

Desuden kan vi nævne linjevogter, skiltegenkendelse og nødbremse.

Fakta Nissan Qashqai 1,4 Tekna Xtronic 2WD:
Motor: 4 cyl. Turbo.
Slagvolumen: 1.331 ccm.
Ydelse: 158 hk. V. 5.250 omdr.
Moment: 270 Nm v. 1.800 omdr.
Topfart: 199 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 9,2 sek.
Forbrugssnit WLTP: 15,9 km/l.
Køreklar vægt: 1.468 kg.
Nyttelast: 517 kg.
Trailer med bremser: 1.800 kg.
Akselafstand: 2.670 mm.
Bremser: Vent. skiver for/skiver bag. esc, ABS.
Affjedring: Uafhængig for/semi-uafhængig bag.
Bridgestone Blizzak LM 005 215/65 R 17.
Fabriksgaranti: 3 år/100.000 km.
Pris hvide plader: Fra 300.000 kr.
Pris testbil: 380.000 kr.
Qashqai Van pris ex. moms: Fra 214.000 kr.
Qashqai Tekna Van ex. moms: 270.000 kr.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk