Sport er i centrum. Når Renault nu om dage viser nye biler – senest var det den nye Scénic, der blev vist på biludstillingen i Genève i marts i år. Men nu kommer storebror Grand Scènic så, og den franske fabrik har netop sendt første billede af bilen ud.
Som personbil er der plads til op til syv personer mod maksimalt fem i den normale Scénic – og som Van betyder det ekstra god plads til godset.
Grand Scenic er 24 centimeter længere end den korte Scenic, men er også større end den nuværende Grand Scenic. Den er blevet 15 mm højere, 75 mm længere, 20 mm bredere, frihøjden er nu øget med 30 mm, og så er akselafstanden øget med 35 mm. i forhold til den eksisterende udgave.
Stor sikkerhedspakke
Den nye Renault Scenic og dermed også Grand Scenic er som den første bil fra Renault udstyret med Active Emergency Braking System. Systemet, der virker helt op til 60 km/t, bremser automatisk bilen helt op i tilfælde af eksempelvis en fodgænger, der går ud foran bilen, hvor føreren ikke selv reagerer.
Men der er mange andre sikre tekniske detaljer i bilen, der hjælper med til at øge sikkerheden. Den kan fås med adaptiv fartpilot, der virker op til 160 km/t, og så har bilen også lane keeping assist system – også kaldet linjevogter. Bevæger man sig over i en anden vejbane uden at give tegn, retter bilen sig selv op igen. Og så er bilen udstyret med automatisk op og nedblænding.
Head-up-display
Ud over dette fås Grand Scenic med mulighed for enten 7 tommer skærm eller 8,7 tommer stor trykfølsom skærm (touch screen) med R- Link 2 systemet. High end modellen fås også med omfattende Bose anlæg.
I systemet er også Ambient lightning systemet samt head up display, hvor informationer bliver projekteret op på forruden – lige foran føreren.
Som Scénic har bilen standard 20 tommer hjul og mulighed for to tonet karosseri, hvor taget er sort eller gråt. De 20 tommer hjul er standard og prismæssigt koster de omtrent det samme som 17 tommer hjul. De bredere hjul betyder en lavere rullemodstand og dermed lavere brændstofforbrug.
Fem motorer
Der er tre dieselmotorer og to benzinmotorer at vælge imellem. Og den ene af dieselmotoren er en hybrid assist.
Mindste motor er en 110 hk diesel, som fås både med manuelt gear, 7-trins EDC gear og med Hybrid Assist mulighed. Man kan også vælge en 130 hk diesel med manuel gearkasse og endelig en 160 hk version med seks trins EDC automat-gearkasse.
I benzinversionen er der valg mellem en 115 hk og en 130 hk. Begge er med seks trins manuel gearkasse.
Renault Grand Scenic kommer til Danmark ved årsskiftet – et par måneder senere end den korte Scénic.