Fiat er tilbage. Efter nogle magre år med begrænsede tildelinger fra Stellantis til Danmark, kan forhandlerne igen levere – med biler på lager.
Det fortæller Finn Christensen, REA Erhvervsbiler i Roskilde, til VOTY.dk.
REA Erhvervsbiler deltog i går i Fleet Network Expo i Lokomotivhallen i København med både Fiat Ducato, Fiat Scudo og Fiat Doblò.
Ny billig basisudgave
”Vi sendte jo nærmest kunderne over til konkurrenterne, med siden midt på året har vi været i stand til at levere hele paletten af Fiats varebiler,” siger Finn Christensen.
Først i 2027 kommer så basisudgaven af Fiat Dobló med lille batteri, som kan sælges væsentligt billigere end i dag.
Har ventet
”Vi har haft en lang række trofaste kunder, som har ventet på at købe f.eks. en ny Ducato, fordi de har været glade for at købe biler hos os,” siger Finn Christensen.
Han fortæller også, at nogle kunder var nødt til at købe andre mærker – men nu venter på at deres leasingkontrakter udløber, så de igen kan vælge Fiat.
”Vi har jo stadig vores store kundekartotek gennem REA Erhvervsbilers 30 årige historie – og vi kun nu begynde en udvidet markedsføring af Fiat varebiler,” siger Finn Christensen.

