Messecenter Herning (MCH) og VBG Group i Ejby på Fyn har valgt ikke at gennemføre deres transportmesser i samme kalenderår i fremtiden.
 
Vestfyn Trækker – arrangeret af VBG – er navnet på en lille lokal transportmesse, der har vokset sig så stor, at mange udstillere vælger Fyn frem for mastodonten Herning Messecenter, som under finanskrisen var tvunget til at aflyse den traditionsrige vestjyske messe. Første transportmesse i Herning var i 1988.
 
Det skere iøvrigt i lighed med andre transportmesser i Europa, som holdt pause først og fremmest fordi de største udstillere, lastbil- og varebilproducenterne, ikke ville udstille under en så dyb finansiel krise.
 
Faktisk begyndte VBG at holde den lokale fynske udstilling i 2000 på sit eget areal, men efterhånden som succesen tog til, lånte man jord til den hyggelige udstilling af virksomheder i nabolaget, fordi pladsen blev for trang. Det har aldrig været VBG’s mening at tjene penge på udstillingen, men bare at få dækket sine omkostninger – og få ekstra fokus på VBG’s produkter. I år var der 130 udstillere.
 
Mange holdt pause
Det skete iøvrigt i lighed med andre transportmesser i Europa, som holdt pause først og fremmest fordi de største udstillere, lastbil- og varebilproducenterne, ikke ville udstille under en så dyb finansiel krise.
 
I øvrigt er der andre lokale transportudstillinger rundt om i landet, som gennemføres – men de fleste har dog aldrig har fået det omfang, som Vestfyn Trækker har fået. Faktisk er der udstillere og besøgende fra hele landet – ikke kun fra Fyn.
 
Vestfyn Trækker begyndte netop med lokale udstillinger i de år, hvor messen i Herning ikke blev holdt. Så man vender i Ejby så at sige tilbage til tidligere års tradition. Altså venter man til næste messe i 2014, mens udstillingen i Herning gennemføres næste år.
 
”Vi gør det for at skabe ro. I 2013 er der behov for én stærk messe, som kan samle hele branchen og vække politisk opmærksomhed, og ikke flere små, der konkurrerer indbyrdes. Derfor bakker vi op om Transport 2013 i Herning og opfordrer vores udstillere til at gøre det samme. Messen i Herning har kompetencerne og erfaringen til at skabe det rette forum for branchen, siger Per Mikkelsen.
 
Per Mikkelsen er direktør i et datterselskab under svenske VBG Group, der bl.a. producerer tilkoblingssystemer mellem lastbiler og anhængere.
 
Ro på messescenen
Færre og mere dækkende transportudstillinger passer bedst til branchens aktuelle behov og bidrager til at skabe ro på messescenen. Det er hensigten med den samarbejdsaftale, VBG Group netop har indgået med Messecenter Herning.
 
Samarbejdsaftalen blev offentliggjort på et møde hos VBG Group med deltagelse af godt 40 udstillere fra Vestfyn Trækker. Formålet med mødet var at afstemme udstillerne på Fyn, hvad der passer bedst til branchens aktuelle behov.
 
Hos Messecenter Herning er man i fuld gang med at forberede deres Transportmesse 4.- til 7. april næste år, som lige nu har reservationer fra 200 udstillere.
 
”Vi har haft en rigtig god og konstruktiv dialog med Vestfyn Trækker, og vi glæder os over aftalen, som betyder, at der fremover vil være Transport i Herning i ulige år og Vestfyn Trækker i lige år, udtaler projektchef Henriette Træholt, Messecenter Herning.

Leave A Reply