Der bliver kamp til stregen, når vinderen af årets europæiske varebils-trofæ – Van of the Year 2014 – skal findes. Først på den internationale transportmesse Comtrans i Moskva, der åbner i næste uge, bliver vinderen kåret.

24 jurymedlemmer fra Europa, kun et medlem pr. land, har inden afgivet deres stemmer – 12 pr. person – og en uvildig stemmeoptæller fra en britisk transportorganisation finder varebilen med de fleste stemmer.

Carsten Teiner, redaktør af VOTY, er det danske jurymedlem.

I år er de tre varebiler, der er nået i finalen følgende:
Ford Transit Connect.
Mercedes-Benz Sprinter.
Renault Kangoo.

Mercedes-Benz Sprinter:
Mercedes-Benz Sprinter er ny på rigtig mange punkter – fra den forbedrede rustbeskyttelse, det nye hækparti, den mere aggressive front med det store Mercedes-logo i kølergrill’en – og det forbedrede instrumentbræt samt nye sæder.

Bilen kommer med nye BlueTec motorer med katalysator . som sikrer Euro 6 teknologien. Det kræver dog tilsætning af AdBlue. Man kan også få Euro 5 motorer og spare 10.800 kroner. Der er valg imellem 6-trins gearkasse eller 7G Tronic Plus automatgear.

Karosseriet er sænket for at få bedre vejgreb – dog ikke på chassisudgaver pr. automatik. Det skal bestilles (uden merpris).

Vigtigst er bilens omfattende sikkerhedssystemer. Fem nye er det blevet til – nemlig sidevinds-stabilisering (Cross Wind Assist), anti-kollisions-system, vognbaneassistent (linjevogter), blindvinkel-assistent, automatisk skift mellem nær- og fjernlys samt sikkerhedssystem mod kollisioner.

Ford Transit Connect:
Transit Connect har juryen først mulighed for at prøve et par uger før prisoverrækkelsen – men generelt er der tale om en mere strømlinet model end forgængeren – designet efter Fords Kinetic design princip, som man kender fra både personbilsprogrammet og fra den seneste Transit Custom, der jo blev Van of the Year i fjor – og i øvrigt også Årets Varebil i Danmark.

Connect har som nye detaljer plads til op til tre personer i kabinen, og der er nu en luge i adskillelsen, så man kan køre med længere emner end varerummets normale længde. Passagersædet kan også fældes ned i gulvet.

Teknisk bliver der både dieselmotorer og benzinmotorer – bl.a. den prisbelønnede 100- og 125 hestes EcoBoost motor, der vel er den med økonomiske benzinmotor i klassen.

Renault Kangoo
Renault Kangoo har fået et facelift i forhold til forgængeren – især kendt på det nye frontparti, forbedret undervogn/affjedring og let ændret hækparti samt opdateret instrumentering og plads til tre i kabinen.

Man kan sige, at Kangoo har overtaget en del af de forbedringer, som Mercedes-Benz fik indført på deres Citan, der bygges af Renault på samme fabrik som Kangoo.

Kangoo kan også tilbydes med R-Link systemet, der via en 7-tommer skærm indeholder Tom-Tom LIVE navigation, radio og muligheden for at downloade mails direkte i bilen. Man også benytte App’s – eksempelvis Google.

Den populære Z.E. el-udgave af Kangoo får flyttet ladestikket om foran bag Renault-logoet, som også findes i den nye Zoe Z.E. Kangoo Z.E. har også fået det særlige ”Voice” cykelhorn, som kan advare bløde trafikanter om, at der her kommer en elbil.

I Danmark har den normale diesel Kongoo ikke solgt så meget – ikke mindst på grund af en forkert prispolitik. Men nu kan man få den korte Kangoo 30.000 kr. billigere end den hidtidige Kangoo.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk