Analyseselskabet GlobalData, der er baseret i Storbritannien, har netop offentliggjort en undersøgelse, de viser, at varebilssalget i Europa går knap så dårligt som personbilssalget under Corona krisen.

Man melder ganske enkelt ud, at varebiler er et lyspunkt for bilbranchen.

Varebiler er ofte overset, når diskussioner handler om udvikling og økonomi – men det gælder ikke i øjeblikket.

Naturlig forklaring

Englænderen Calum MacRae, Automotive Analyst hos GlobalData, har forklaringen.

“Da nethandel bliver vigtigere og vigtigere i vores hverdag, mens pandemien raser – betyder det, at vi i større grad lukker os inde, og så er vigtigheden af varebiler helt åbenlys og beviselig,” siger MacRae.

Han indser, at varebilssalget ikke er har undgået et fald, men det er anderledes mere positivt end personbilssalget.

Tal fra de store markeder

I april faldt bilsalget i Spanien med 88,9 pct. – men varebiler kun 72,8 pct. I Frankrig faldt personbilssalget med 88,8 pct. – varebiler med 83,9 pct., og i Storbritannien faldt bilsalgt i perioden med 97,3 pct. – varebilssalget med 86,2 pct.

De fleste bilfabrikkerne lukkede ned, da krisen for alvor ramte Europa – og nu er den lukket langsomt op.

Varebilsfabrikker åbner først

Men det var ikke personbilsfabrikkerne, der blev åbnet først – det var varebilsfabrikkerne.

PSA Peugeot-Citroën begyndte at lukke deres Hordain varebilsfabrik op først. For ordrebøgerne er tykkere for varebiler end for personbiler lige nu. Efterspørgslen for varebiler kan bedre kan forudses end for personbiler.

Andre bilproducenter har nået samme konklusion ifølge GlobalData.

Viser, der er håb

“Mens industrien er hårdt ramt af Corona krisen, er der nogle sektorer så som varebiler, som går relativt godt. Måske ikke chokerende godt – men tallene viser, at der er håb i bilproducenternes fortvivlende situation,” siger Calum MacRae.

GlobalData arbejder for at afkode fremtiden for deres kunder – så de kan være mere succesfulde – på tværs af erhvervslivet – både når det gælder sundhedssektoren, forbrugerne, detailhandel, den finansielle sektor, teknologi og den professionelle service sektor.