(JÖNKÖPING)

Lastbil 2014 var – bortset fra et elendigt vejr – en spændende messe med mange nyheder – endda verdensnyheder.

Mest overraskende er det nok, at Mercedes-Benz valgte at udstille en verdenspremiere på svensk grund – men når Sverige nu har aftaget 30 procent af alle de 1.400 Econic NGT gas-lastbiler, der er produceret, så va det et skulderklap til den svenske Mercedes-Benz organisation – og naturligvis til kunderne.

Mercedes overraskede også ved, at kunne vise den nye Vito-model – om end kun inde i det mere eller mindre interne spisetelt. I den anden ende af Daimler-skalaen var der den første kundesolgte Actros SLT 4163 i Europa.

De svenske producenter har altid nyheder på de store nordiske messer – og i Sverige ikke mindst.

Både Scania og Volvo havde da også deres Euro 6 gasbiler. For Volvos vedkommende en FE gas-model, som ikke er vist før. Scania var også med – for første gang på en messen – men de har længe leveret deres Euro 6 gasbiler til kunderne. Også herhjemme.

Scania havde et bredt program – og viste en udvidelse af Euro 6 programmet med deres nye 450 motor med ren SCR efterbehandling. Ud over CNG Euro 6 løsningen (komprimeret naturgas) , viste Scania også LNG teknik (flydende naturgas) samt den for mange sikkert ukendte løsning med brændstoffet RME (Rape Methyl Esther) i forbindelse med V8 motoren. RME kan give en CO2 reduktion på 70 procent.

Også Scanias G410 var udstillet – bilen, som for nylig vandt Green Truc Award som den mest sparsommelige Euro 6 trækker i Europa.

Volvo havde verdenspremiere på deres dobbelt-koblingsgearkasse (I-Shift Dual Clutch). Fabrikken skulle have arbejdet på denne gearkasse i fem-seks år – så det er ikke en modificeret DSG gearkasse fra moderselskabets Audi og VW program.

Den nye gearkasse gør skiftebevægelserne endnu blødere – og det betyder også forbedret brændstoføkonomi og naturligvis bedre komfort for chaufføren.

MAN Truck, Scanias søsterselskab, havde mange spændende lastbiler udstillet, men e største nyheder har man gemt til den store IAA transportmesse i Hannover senere på måneden.

Volvos datterselskab Renault deltog ikke på Elmia – heller varebilsmodellerne var her. Og vi så langt efter de franske varebilproducenter Citroën og Peugeot. Derimod var Fiat på banen med den nye Fiat Ducato, og VW havde udstillet de nyeste Caddy og Amarok udgaver.

Iveco sælger ikke det store antal af deres største lastbil Stralis. Men den var med i form af trækker for Ivecos udtrækstrailer, som husede en god café, hvor man kunne sidde i tørvejr og nyde en italiensk kaffe.

Ude i regnen stod den helt nye Daily, som fejrede nordisk premiere. Den stod dels i firmafarven blå i alle de udgaver, man måtte ønske sig – men på Falcks stand 50 meter væk stod den som fejeblad og bjergningsbil i rød lakering. Plus i andre udgaver hos flere opbyggere.

Jo – det var Dailys dag, selv om de andre lastbiler, som sælger pænt i Sverige – EuroCargo og EuroTrakker – også havde deres pladser.

DAF Trucks har også store planer med det svenske marked – og havde premiere på deres CF Construction lastbil. Norden har meget entreprenørkørsel, og her passer den barske chassisbil godt ind. Vi har tidligere kørt den i Belgien – og den kan godt lide udfordrende terræn.

Til gengæld venter DAF med at vise en ny MX-motor til IAA-udstillingen i Hannover. De fleste producenter af erhvervsbiler, trailere, opbygninger, kraner, varebiler og hvad dertil hører er i hvert fald på plads i det tyske senere på måneden.

IAA er jo Europas største lastbilmesse i år, og vi er selvfølgelig i Hannover, når det går løs på pressedagene den 23.- og 24. september.

 

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk