Den store stand med Volvo og Renault lastbiler var helt tom i dag, da Transport Øst udstillingen åbnede i Greve.
Volvo Group Trucks valgte ikke at bemande standen efter den triste nyhed nåede frem: At koncernens adm. direktør Søren Wettergreen var blevet dræbt i et helikopterstyrt i Kattegat fredag.
Fire personer var med i Robin-helikopteren, da den lettede fra Roskilde Lufthavn fredag formiddag med kurs mod Samsø.
Udover direktør Søren Wettergreen, var det helikopterens ejer, vognmand Michael Henriksen, Morten Friis – miljø- og kvalitetschef i Norrecco samt salgschef ved Volvo Trucks i Hillerød, Mark Jacobsen. Ifølge politiet er der ikke fundet overlevende.