Det bliver ligesom med boligen. Den ejer de fleste borgere jo ikke. Det samme vil ske med bilerne – og varebilerne for den sags skyld.

Vi kommer til at have abonnementer til bilen med tilhørende app. Og så booker vi den bil, som passer bedst til behov og temperament.

Det fortalte Lars Kornelius, CEO for Skandinavisk Motor Co, ved Semler Gruppens forårskur forleden – som skulle have været nytårskur hvis det ikke havde været for Corona pandemien.

Frit valg på alle hylder

Koncernen har sin egen abonnementsordning kaldet Dribe med 1.000 biler i flåden – hvor man er meget frit bundet op på ordninger.

Man kan vælge en Audi A6 til ferien sydpå, en elektrisk Seat Born i dagligdagen – og måske en Porsche Cabriolet til Skagen i uge 29.

Erhvervskunden kan vælge en Transport T6.1 til de lange transportopgaver og den nye VW I.D. Buzz Cargo til opgaverne i byen.

Bred vifte af tilbud

Det giver en fantastisk frihed – og service og afskrivning er selvfølgelig med.

I det hele taget har man hos Semler Gruppen som Danmarks største bilimportør er bred vifte af tilbud til kunderne – som senest omfatter erhvervelsen af RTT, som folierer og opbygger taxier og indretter varebiler. Man har bl.a. også udlejningsselskabet Entreprice Rent a Car.

Krig og Corona

Men Semler Gruppen er udfordret af både krig og Corona – som de fleste importører og deres fabrikker – manglen på chips i Østen er nu også blevet til manglen på ledningsnet fra krigsplagede Ukraine.

Selvom de kun er 40 underleverandører i Ukraine ud af 40.000 underleverandører.

Så nu leder alle fabrikker efter nye underleverandører af chips og ledningsnet andre steder. Imans går fabrikker på stand-by – og kunderne må væbne sig med tålmodighed.

Glæder sig til I.D.Buzz

På salget kan man se det på vigende salgstal – bestselleren Transporter lå således et stykke nede på salgslisten. Men øgede i markedsandel en anelse fra 13,31- til 13,55 pct. i fjor.

Men nu glæder man sig at få den nye I.D.Buzz og Buzz Cargo, som skulle være klar til introduktion om et par måneder.

Halvdelen skulle fra starten af eventyret med I.D.Buzz være cargo-udgaven.

47 pct. i stikkontakt

For grønne biler er fremtidens løsning – det siger politikerne også – og de lokker med afgiftsfrie elbiler og billige plug-in hybrid biler.

Men plug-in biler er et overgangsfænomen. Vi skal køre rent el – så afgifterne på plug in biler stiger løbende.

Lars Kornelius pegede på, at Semler gruppens ordrebank viser, at op mod 47 pct. af salget i Danmark i år vil være el- og plug-in biler – de 30 pct. rene elbiler.

Bentley til dronningen

Selv Porsche sælger mange af deres Taycan elbiler – og har løftet Porsche-salget til nye højder herhjemme.

I øvrigt sidder Semler på mange superbiler udover Porsche – så som Bentley, Lamborghini, McLaren og Aston Martin (iSverige). Og salget går godt pænt – vores dronning har endda købt en ny Bentley Bentayga SUV (bilen er iøvrigt opkaldt efter en klippe på Gran Canaria).

Nyt er her Ducati motorcykler. Og hos Agro-sektionen går det godt med bl.a. John Deere traktorer.

Selvkørende biler

Qua importen af bilerne fra Volkswagen Group venter man så meget af connectivity og selvkørende biler, hvor der vil ske en masse i de nærmeste år gennem software datterselskabet Cariad med test på lukkede områder.

Men om tre år vil man være førende indenfor fuldautomatisk kørsel.

Indtil videre har kunderne glæde af opdatering ”Over the Air.”

Alle biler med el i 2050

De gode tyskere forventer at producere halvdelen af deres biler med el i 2030 – og alle deres biler er elektriske i 2050, hvor koncernen vil være klimaneutral – både biler og produktionsfaciliteter. Om tre år vil fabrikken sælge tre millioner elbiler om året.

Man vil indtil da investere 73 mia. euro (550 mia. kr.) til udvikling og produktion af elbiler. Og man satser store beløb på batteriudvikling – med seks gigafabrikker i Europa som med 240 GWh sikrer forsyningen af batterier.

Volkswagen har for nyligt investeret yderligere 3,8 mia kroner i fabrikken Northvolt i Nordsverige – og man har bestilt batterier for 750 mia. kroner frem mod 2030.

En enkelt platform

Men inden da  vil Volkswagen Group efter planen kun arbejde med en enkelt scalérbar platform til alle biler – og satse på nye software systemer.

Og 90 pct. af alle batterierne fra de mange elbiler skal kunne genbruges.

Skal stramme sig an

Som importør skal Semler gruppen dog også selv stramme sig an med den grønne udvikling.

I dag udleder man samlet – inklusive egne forhandlere – 8.000 tons CO2 om året. Det tal skal ned – og det sker bl.a. ved at firmaets interne bilpark på 400 biler i dag allerede er el og plug in modeller.

Man har også oprettet 600 ladepunkter internt i koncernen – og i de nyrenoverede bygninger er man gået over til LED belysning. Og man har tillige solgt sit gamle værksted på Banemarksvej – nær hovedsædet på Park Allé i Brøndby– og opfører nu et nyt ”state-of-the-art” værksted ikke så langt væk.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk