Om det er fordi Ford engang ejede Volvo – og Fords grundlægger Henrik Ford engang udtalte, at ”Folk kan få deres bil i enhver ønskelig farve, så længe den er sort” – at kinesisk ejede Volvo har introduceret en bilmodel, der kun fås i sort lakering – det skal vi lade være usagt.

Henry Ford havde dog god grund til at vælge farven sort – for den tørrede hurtigere end andre farver.

Årets Bil i Europa 2018

Men Volvos elektriske EX40 ”Black Edition” – som før hed XC 40 – fås som navnet siger kun sort lakeret.

Det er seks år siden, at bilen fik den prestigefyldte pris Car of the Year i Europa – dengang som diesel og benzinudgave. De motorer forsvandt sidste år – men eludgaven kom allerede i 2021.

Fra begyndelsen var XC40 forhjulstrukken og som 4×4. Nu er EX40 med baghjulstræk – og også som 4×4 men så med to elmotorer.

Mobility Denmark inviterede

Vi har prøvet bilen kortvarigt ved et arrangement, som Mobility Denmark (tidligere De Danske Bilimportøer) holdt før sommerferien.

Her samlede organisationen en masse nye biler på Lystrup Gods ved Faxe  – og inviterede pressen til at køre dem i en uge.

VOTY.dk prøvede faktisk EX40 efter EX30 – og det var som at komme fra en billig-model til ægte Volvo.

På gule plader

EX40 bygges i Belgien mens EX30 bygges i Kina – i hvert fald indtil nu, for en ny EU-told på kinesiske har fået Volvos ejer – kinesiske Geely – til at overveje en lokal produktion i netop Belgien.

Hvor EX30 skuffede en del, imponerede EX40 – men den er selvfølgelig også dyrere med en pris lidt over 420.000 kroner på hvide plader, hvor lillebror koster 275.000 kr.

Begge sælges som Van’s på guleplader – og her ender EX30 Van på 220.000 kroner mens EX40 Van koster ca. 100.000 kroner mere. I den forbindelse skal vi pege på, at bilen har en trailervægt på 1.500 kg. med bremser.

572 km rækkevidde

Vores testbil havde baghjulstræk og stort batteri på 82 kWh – dertil 252 hk og et moment på 420 Nm.

En Volvo kører aldrig hurtigere end 180 km/t, men XC40 Black Edition testbilen når 100 km/t på 7,3 sekunder. Rækkevidden er flotte 572 km – men det er nok svært at opnå.

Bag rattet sidder man virkelig godt i velformede sæder. Den store skærm fungerer godt – modsat EX30 – og i det hele taget er udstyrsniveauet højt. Der er selvfølgelig adaptiv fartpilot, nødbremse, blindvinkel-advarsel og LED lygter.

Varmepumpe ekstraudstyr

Men – man skal give 6.000 kroner for en klimapakke, om indeholder varmepumpe – som burde være standard i de nordiske lande.

Til gengæld er der så en stort el-glastag og 20 tommer alufælge.

Bilen lader med 205 kW – så Volvo lover opladning ved DC lader fra 10- til 80 pct. på 28 minutter. Hjemme med AC lader snakker vi om syv timer. Der er otte års garanti på batteriet – eller 160.000 km

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk