Mercedes-Benz har allerede varslet, at rækkevidden i e-Sprinter bliver længere indenfor et par år – og for den mindre e-Vito allerede næste år.

I dag kan man køre godt 100-150 km i e-Sprinter, og det kræver forberedelse, når det gælder rutelægning og logistik.

80 kW elmomtor

I Polen har en virksomhed, AutoCuby, der først og fremmest bygger minibusser, valgt at producere sin egen elektriske drivline til Sprinter – med 80 kW elmotor med et moment på 250 Nm. Det sikrer ifølge importøren i Danmark, DBR/Dansk Busrenovering i Tørring, en rækkevidde på 300 km.

AutoCuby bygger deres busser på den nye Sprinter-model, som også var med på Transport 2021.
Men fabrikken i Polen arbejder på at forbedret teknologien.

Arbejder på forbedring

”Lige nu kan vi få en ombygget elektrisk drevet Sprinter fra AutoCuby, som kan klare at køre med 11 passagerer, hvor en dieseludgave i samme størrelse har plads til 19 passagerer. Men det bliver forbedret,” siger dir. Simon Würtz, DBR.

Om den polske fabrik også kan levere deres elektriske udgave af sprinter som kassevogn, er endnu ikke meldt ud.

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk