Bella Center i København lagde i weekenden ramme til den danske premiere på den nye Land Rover Defender, der får salgsstart i april.

Og salgsdirektør Peter Veng fra den danske importør British Car Import var mildest talt begejstret over, hvor stor interesse, der var for den nye off-roader.

Mere end 10.000 personer besøgte udstillingen ”Life on Wheels” i weekenden, og selv om det var motorcykler, der havde overvægten – både når det gælder udstillere og interesserede besøgende – så fik de fleste sig en lille snak med folkene på Land Rover standen.

Tre første solgt – på gule plader

I det hele taget har interessen for den nye Defender generelt været stor – med 500 henvendelser de seneste måneder. Forventningen her i begyndelsen er 25 solgte enheder det første år.

”Vi har allerede solgt tre biler på forhånd – og alle har gulpladebiler. Jeg er overbevist om, at mere end halvdelen vil være Van-udgaver – samt at leasing vil udgøre over 70 procent. Bilen koster 870.000 kroner på hvide plader, og man svarer 270.000 kroner på gule plader,” siger Peter Veng.

Bred kundegruppe

Det er godsejere, selvstændige erhvervsdrivende og håndværksmestre, der er de potentielle kunder til bilen, som er udviklet til at være lige så barsk som forgængeren, som udgik i januar 2016.

Peter Veng tror, at bilen vil være interessant for kunder, der kører med heste- eller bådtrailer – eller sejler og går på jagt – eller i det hele taget folk, der måske gerne vil have en bil, der skiller sig ud fra de mange SUV-biler på markedet.

Her skal man også have i tankerne, at markedet for større SUV biler er vokset – også i 4×4 udgaver.

3,5 tons på krogen

Således kan der taget belastes med 300 kg. i stilstand – f.eks. i forbindelse med telt op oppakning på taget, og der kan fås lige så meget ekstraudstyr som i forgængeren.

Vi kan nævne snorkel, så bilen kan færdes på dybt vand, man kan få stiger til siden, kraftig gummimåtte i bunden af bilen. 900 kg. kan man læsse i bilen – og varerummet i 110 tommer udgaven er ca. 2.300 liter. Og så trækker den jo 3,5 tons på krogen.

Commercial udgave

Som tidligere vil der efterhånden dukke et væld af modellen op – bl.a. en 90 tommer med stof-foldetag og en decideret varebilsudgave kaldet ”Commercial,” som kommer i 2021. Den er vigtig i Storbritannien.

Ellers bliver det som i dag tale om en ombygget hvidpladebil på 50 pct. afgift, som importøren som nævnt forventer vil tegne sig for over halvdelen af salget – både på gule plader og papegøje-nummerplader. Der bliver mulighed for at være tre personer fortil i en gulpladeudgave.

Kundeunderlaget er langt bredere end med den gamle model. Bilen er ikke hårdt affjedret som før – og den kan køre motorvejsfart med en høj grad af komfort, loves der. Og sådan var det jo ikke tidligere.

Suveræn i terrænet

Den nye Defender er den bil i gruppen, som har de bedste tal for til- og frakørselsvinkler og rampevinkel – 38-, 40- og 31 grader for 90 tommer.

Fra april kommer Defender med to dieselmotorer på 200- og 240 hk og to benzinudgaver med 300- og 400 hk – der kommer en normal Defender, en First Edition og en X-model. Plus udstyrsniveauerne S, SE og HSE. Den største 400 hk benzinudgave har fra begyndelsen mild hybrid teknik. Bedste snit-tal i WLTP-mode er 11,4 km/l.

Priserne er også klar – flådepris som Van eksklusive moms ligger på 507.776 kr. for den billigste diesel og 929.669 kr. for den dyreste på det omfattende prisskema. Som almindelig udsalgspris begyndes som Van ved 531.176 kr. plus moms – 110 tommer udgaver begynder ved 675.000 kr. plus moms. På hvide plader op til 1,7 mio. kr. for 400 hk benziner.

Ikke ramt af Brexit

Defender bygges kun på en relativt ny fabrik i Slovakiet, så priserne berøres ikke af den kommende Brexit. Udviklingen af bilen er sket i Gaydon i England.

De 1.200 nuværende medlemmer af Land Rover klubben er selvfølgelig også potentielle købere – her kører langt de fleste i den gamle Defender af alle årgange. Fabrikken byggede en 70 års jubilæumsbil med V8 motor – kaldet Works V8 Project at JLR Classic.

i 2018 på opsamlede Defender-dele fra fabrikkens seneste års produktion – og det blev til 170 biler, som blev særdeles godt udstyrede. Pris 150.000 Pund – men bilerne blev alligevel solgt på én uge.

Svært med danske afgifter

Defender-kunder har så også henvendt sig for at få opbygget deres egen bil til jubilæumsstandard, men det vil koste 120.000 Pund pr.bil har manden bag projektet – eventchef og chef-test instruktør David Lane fra Land Rover – beregnet, så spørgsmålet er, om det er interessant for så mange. Men kunder er der jo nok.

”Men det er nok et spørgsmål om det vil kunne lade sig gøre herhjemme med de gældende afgiftsregler for opbygning af gamle biler, når man her går fra en 2,2 liters dieselmotor til en V8 motor,” fortæller chefinstruktør ved Land-Rover Experience Center på Tirsbæk Gods ved Vejle Janni Grensteen.

Hun har været tilknyttet centret i 10 år og arbejder sammen med Ib Hammer. Hun har været i Land Rover organisationen fra 2004.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk