Gå ind på ”nummerplader.dk” og bestil de nye nummerplader – så kan de ligge klar, når man kommer frem til synshallen – så slipper du for at vente.

Hos Applus Bilsyn har man erfaret, at alt for mange mennesker ikke ved, at de kan spare meget tid ved at bestille de nye nummerplader på nettet.

Hovedparten af dem møder op i synshallerne uden at have foretaget den enkle manøvre på computeren – den tager bare fem minutter.

I hele landet
”Det er den samme tendens over hele landet. Flertallet af nye nummerpladebestillinger sker ved, at folk dukker spontant op i synshallerne uden nærmere varsel. Muligheden for at hente nummerplader i synshallerne i stedet for på motorkontorerne er nemlig blevet en succeshistorie. Nu behøver man ikke længere stå i kø i flere timer på motorkontoret. Dog vil vi gerne hjælpe bilisterne med at få nummerpladerne endnu hurtigere – nemlig ved at de bestiller nummerpladerne på nettet. Det gør vi i øjeblikket folk opmærksomme på i synshallerne og gennem andre initiativer,” siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn i Danmark.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk