Medlemmer af Dansk Autogenbrug kan nu selv  kan klippe nummerpladerne og afmelde de skrottede biler i Det Digitale Motorregister i stedet for at skulle stille i køen hos SKAT.

Lettelsen af arbejdsgangen for autogenbrugere er kommet i stand, efter det lykkedes Håndværksrådet og organisationen Dansk Autogenbrug at overtale Skat til at revidere kravene til at være omfattet af den nye ordning med det Digitale Motorregister, som Skat lancerede for et halvt år siden.

Sidste led i kæden
”Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes at få medlemmer af Dansk Autogenbrug inkluderet i ordningen. De er ofte sidste led i forhold til biler, og derfor er det logisk, at de også selv skal håndtere nummerpladerne og derved slippe for en del administrativt arbejde, siger erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet, Lars Magnus Christensen.

Skat lancerede Det Digitale Motorregister i juni 2012 for at slippe af med opgaven. I stedet skulle en række synsvirksomheder, bilforhandlere, autoværkstederne og andre være såkaldte nummerplade-operatører.

Firkantede regler
Men autogenbrugs-virksomhederne kom ikke med, fordi de ikke kunne leve op til et krav om at foretage minimum 100 ny-registreringer af køretøjer om året for at blive operatør. Men det var en absurd situation.

”Dansk Autogenbrugs medlemmer håndterer en stor del af de mere end 100.000 køretøjsafmeldinger, som bliver foretaget på årsbasis i Danmark. Enkelte medlemmer håndterer sågar op i mod 3.000 afmeldinger om året. Så det er urimeligt, at de ikke skulle kunne afmelde nummerpladerne, siger Lars Magnus Christensen fra Håndværksrådet.

Endelig procedure i foråret
Så sammen med Dansk Autogenbrug gik i Håndværksrådet så ind i kampen for at sikre Dansk Autogenbrugs medlemmers adgang til Det Digital Motorregister, og efter en række møder er det nu lykkedes at få medlemmerne på listen over nummerpladeoperatører.

Det er planen at Skat får fastlagt den endelige procedure i løbet af første kvartal 2013.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk