Still Danmark i Kolding har altid været god til at gøre reklame for sig selv – hvad enten der er tale om spektakulær optræden på transportudstillinger eller dekorering af deres servicebiler.

Nu har man så valgt endnu en god måde at reklamere på – nemlig på firmaets egen lastbil, der leverer Still-produkterne hos kunderne.

Der er tale om en mere end 13 meter lang trailer, som har fået en farvestrålende presenning, hvor flere af Still’s produkter er vist – lige fra den lille elektriske stabler EXU til den store kraftige elektriske gaffeltruck RX 60-80.

Droppede tag-model
Traileren er hver dag fyldt op med både nye-, brugte, demo- og lejetrucks, som skal ud til kunderne.

Tidligere brugte Still Danmark varebiler med en lille plast-gaffeltruck på taget – men da betyder en stærkt forøget vindmodstand, valgte man af miljømæssige årsager at tage trucken ned.

I stedet valgte firmaet at dekorere varebilerne. Designet viser en hånd, som løfter en gaffeltruck, der symboliserer, at hos Still er kundens truck i gode hænder. Med 50 servicevogne skaber det også en god synlighed.

7.000 medarbejdere
Still koncernen tilbyder skræddersyede intralogistiske løsninger på verdensplan og realiserer det intelligente sammenspil mellem gaffeltrucks og lagerteknik, software og service.

Firmaet, som Hans Still grundlagde i 1920, har med hans kreativitet og kvalitet udviklet sig til et verdenskendt mærke.  I dag er mere end 7.000 medarbejdere beskæftiget med udvikling, produktion, salg og service for at imødekomme kundernes krav i hele verden.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk