(VERBIER)
Toyota i Danmark har aldrig for alvor gjort noget ved gulpladesalget af flagskibet anno 2015 – Avensis.

Men nu stiller sagen sig i et noget anderledes lys – for i den helt nye udgave, der er i Danmark med udgangen af denne måned, er der kommet to spændende nye BMW dieselmotorer med Euro 6 teknologi.

Priserne er på 189.990 kroner plus moms for 1,6 liters motor og T1 udstyr – og 229.930 kr. kroner plus moms for 2 liter motor – med T2 udstyr. Billigste Van er 1.8 benzinudgaven til 179.990 kr. plus moms.

Byttehandel
Der er tale om motorer, som BMW har forpligtet sig til at levere mod at få del i den i nyeste Toyotas hybrid- og brint-teknologi.

Den engelsk byggede bilmodel er blevet stærkt opdateret i den nye udgave, der afløser den seneste Avensis, der kom i 2012. Grundkonstruktionen er til en vis grad genbrug – det vil platform, døre og en del aptering.

Men fronten er nydesignet og minder en del om Auris udgaven. Designet bag er nyt – og både for og bag anvendes LED teknologi. Dertil kommer ændret instrumentering inklusive 8 tommer touchscreen samt nye og mere velformede sæder.

Højt sikkerhedsudstyr
Men vigtigst er sikkerhedsudstyret, som selv i billigste T1 udgave omfatter nødbremsesystem, der virker op til 80 km/t. Først får man en advarsel, hvis man kommer for tæt på bilen foran – og reagerer man ikke, bremser bilen selv kraftigt om. Man kan indstille afstanden for advarselslyden.

I den mere veludstyrede T2 får man desuden skiltegenkendelse, linjevogter og automatisk op- og nedblænding. Ekstra er dog navigation til 6.495 kr eftermonteret – men der er bakkamera og moderne infotainment-systemer som Bluetooth og Mirror-Link.

Nævnes skal også regnsensor, to zone klimaanlæg, skumringssensor og 17 tommer alufælge. Bilerne har læderrat – og man kan få læderindtræk eller læder/alcantare betræk. Premium udgaven har også glastag. Hill assist ”bakkehjælp” er standard.

Tre modeller i test
Vi prøvede tre af modellerne under en test fra Genève til vintersportsstedet Verbier på særdeles udfordrende veje med bratte stigninger. Her kørte vi dels 1,6-liter diesel, dels 2-liter diesel og 1,8 liters benzinmotor med CVT trinløst automatgear.

Dieselmotorerne har masser af moment og god trækkraft. 2-liter udgaven er mest kraftfuld i afsættet, men 1,6 liter udgaven virker mere afbalanceret og mere støjsvag. 1,6-liters motoren fås også i Toyota Sportsvan udgaven – men 2-liter dieseludgaven er ny i Toyota regi.

2-liter udgaven trækker i sjette gear fra 1.250 omdrejninger eller fra 75 km/t – 1,6’eren trækker fra 1.000 omdrejninger i sjette gear – eller fra 60 km/t. 2-liter udgaven har en trailervægt på 1.800 kg, mens 1,6 literen ligger på 1,600 kg.

Tilpasset Toyota
Motorerne leveres ganske vist af BMW, men de kalibreres, så de passer til det køremønster, som Toyota ønsker sig, som er blødere opsat en i en BMW med samme motorer.

Ingen af diesel bilerne fås med automatgear – efterspørgslen har ikke været der før, og løsningen vil formentlig også være dyr. Det er kun benzinudgaven, der fås med automatgear  – og den er behagelig i bykørsel og helt støjsvag at køre. I bjergene og på motorvej er den dog lidt anstrengt at køre i.

Vigtigt for Toyota er også det bedre miljø i BMW motorerne. På verdensplan bygger Toyota 10 mio. biler – kun 880.000 sælges i Europa, og det er også her, der er interesse for diesel. Derfor er det billigere at købe dieselmotorerne  ude i byen.

Meget letkørte biler
Generelt er bilerne meget letkørte og især dieselmotorerne har et godt forhold mellem kobling og speeder. Start/stop teknologi er standard i dieseludgaverne. Laveste CO2 udledning i dieselmotorerne er på 109 gram/km . eller energiklasse A+.

 Men de nye dieselmotorer kan ændre billedet. Et fornuftigt beskatningsgrundlag i personbilsudgaven på 210.000 kroner kan også betyde flere flådekunder. Det vil især være dieselmodellerne, der vil være interessante for virksomheder. Varerumsvolumen er i øvrigt ca. 1.600 liter.

Fakta – Toyota Avensis TS Van 2,0 D-4D:

Motor: 4 cyl.

Slagvolumen: 1.995 ccm.

Ydelse: 143 hk v. 4.000 omdr.

Moment: 320 Nm v. 1.750-2.250 omdr.

Gear: 6 trins manuel.

Topfart: 200 km/t.

Acc- 0-100 km/t: 9,8 sek.

Varerum: Ca. 1.600 liter.

Trailervægt: 1.800 kg.

Pris T2: 229.990 kr. plus moms

Van pris fra: 179.990 kr. plus moms (1,8 benzin)

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk