Volvo Trucks er mestre i at finde på stunts, som millioner af folk følger på You Tube. Spagat-nummeret med Jean-Claude Van-Damme, som skulle vise Volvos nye styretøj “Dynamic Steering”, er allerede legendarisk.

Mange andre videoer kan man finde frem til hos Volvo Trucks og You Tube – og nu følger ligefrem en hel TV-serie, ”Reality Show”, som skal anskueliggøre, hvor gode servicudbud, den svenske lastbilproducent har til kunderne.

Men for nu nu at følge op på de gode videoer, har man hyret en stuntman til at køre på to hjul i en Volvo FH i Berlin.

Krævende stunt
“Et stunt af den her slags kræver meget af både chaufføren og lastvognen,” siger stuntkoordinator Peter Pedrero.

Stuntet foregår, som indgår i det tredje program ud af seks programmer, på en lukket bane udenfor Berlin. Det blev udført i forbindelse med optagelsen af en scene til musikvideoen med sangerinden Mapei, som blev indspillet i løbet af serien.

“At køre på to hjul kræver enorm præcision. Lastvognen skal hælde 45 grader. Hvis den hælder mindre, falder den ned på alle fire hjul igen. Det er altafgørende for chaufføren at holde lastvognen i helt præcis den rigtige vinkel,” siger Peter Pedrero.

Store forberedelser
Forberedelserne til stuntet var meget omhyggelige. Rampen var 12,5 meter lang, 140 centimeter høj og havde en hældning på præcis 30 grader, så lastvognen opnåede den nødvendige vinkel på 45 grader. Bag rattet sad stuntchauffør Walter Melis, en af verdens førende eksperter i kørsel på to hjul.

“Kørsel på to hjul i en lastvogn er en af de sværeste ting overhovedet. Jeg skal være fuldstændig koncentreret under kørslen, for jeg balancerer rent faktisk lastvognen med min egen vægt – jeg kører bogstavlig talt ’med bagdelen’,” siger Walter Melis.

Stuntlastbil overvåget i realtid
Formålet med kampagnen er at vise, hvor stærkt et serviceudbud, Volvo har.

”Faktum er, at takket være Volvo Trucks’ opkoblede serviceydelser kan vi overvåge den enkelte lastvogns tilstand i realtid, hvilket var nøjagtig, hvad vi gjorde, under hele stuntet. Med disse pålidelige oplysninger om lastvognens tilstand er det muligt at planlægge servicebehovet og på den måde sikre den optimale produktivitet,” siger Per Nilsson, PR-direktør hos Volvo Trucks.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk