Volvo Trucks lancerer sin første lastbilmodel nogensinde, som er udviklet kun med elektrisk motor.

Med kapacitet til tung last og godt udsyn til chaufføren er FM Low Entry en elektrisk lastbil, som er optimeret til kørsel i byområder.

“Denne emissionsfri lastbil er en fantastisk tilføjelse til vores elektriske modelprogram. Den nye ellastbil er designet med chaufføren i tankerne. Den er hurtig, men alligevel smidig at køre og nem at manøvrere – og helt i tråd med vores ambitioner om at udvide vores udbud af ellastbiler,” siger Roger Alm, præsident for Volvo Trucks.

Fem-stjernet vurdering

Det gode udsyn har givet lastbilen en femstjernet vurdering i Direct Vision-standarden, der bedømmer tunge køretøjer, som kører i London, og som træder i kraft i fjerde kvartal i år.

Volvo FM Low Entry er meget alsidig og kan tilpasses til at opfylde specifikke krav til forskellige transportopgaver, såsom affaldshåndtering, distribution og byggeri.

Lastbilen er baseret på Volvos velkendte FM-model. Det rummelige førerhus er sænket og flyttet fremad, og den lave indstigning og det flade gulv gør det nemt at komme ind og ud af lastbilen.

Produktion fra andet kvartal

Disse designfunktioner skaber et ergonomisk, behageligt og effektivt arbejdsmiljø for chauffører i travle byområder.

Den nye Volvo FM Low Entry vil i første omgang blive solgt i Europa – samt i Tyrkiet, Australien og Sydkorea.

Salget begynder i første kvartal i år, og produktionsstart er i andet kvartal i år.

Otte e-modeller

Med den nye lastbil har Volvo nu i alt otte elektriske lastbilmodeller i sit sortiment.

I 2019 blev Volvo Trucks den første globale producent til at starte serieproduktion af tunge elektriske lastbiler.

Virksomheden sigter mod, at 50 pct. af det globale salg af nye Volvo-lastbiler skal være elektriske i 2030.

Funktioner ved Volvo FM Low Entry:
• Udsynet (med standardspecifikation) opfylder Transport for Londons 5-stjernede Direct Vision Standard.
• Lastbilen er udstyret med Volvo Dynamisk Styring-systemet for ubesværet styring og reducerede vibrationer.
• Valg mellem tre forskellige sædemuligheder: Chauffør + 0, 1 eller 3 passagerer De 3 passagersæder er placeret bagerst i førerhuset, så de ikke er synlige for chaufføren. Dette minimerer blinde vinkler og forbedrer udsynet.
• De mange ergonomiske funktioner omfatter lav indstigning, fladt gulv og indstigningshåndtag for sikrere udstigning af førerhuset.
• Lastbilen fås med Volvos nye avancerede CMS kamerasystem (erstatter sidespejle).
• Den fås i to højder (stående): Langt førerhus (1575 mm) og langt førerhus med udvidet/højt tag (1945 mm).
• Tilgængelige akselkonfigurationer: 4X2, 6X2, 6X4, 8X2, 8X4
• Totalvægt: 19-32 ton
• Motor: 330 kWh
• Batteri: 360 kWh (4 batterier)
• Rækkevidde: Op til 200 km rækkevidde (afhænger af flere parametre.)
Opladning: 250 kW (DC), 43 kW (AC)
• Akselafstand: 3900-6000 mm

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk