Ford har altid sat en ære i at markedsføre nogle af de mange amerikanske udgaver i Europa – hvem husker ikke Fairline og Ranchero pick-up i 60’erne i 70’erne og skiftende Mustang modeller, hvor seneste eludgave Mach-E har fået stor succes herhjemme – og man kan sågar få den som Van.
Ford Edge har for nylig været markedsført med små styktal på salgslisten – dengang med 2-liters diesel – og nu er det den seneste Explorer med 3-liter benzinmotor og plug-in hybrid teknologi, som betyder 32,3 km/l på papiret – og den klarer 42 kilometer på ren el.
Og kan den også samle strøm under kørslen – og man kan gemme strømmen til bykørslen. Men uden strøm må man regne med et forbrug mellem 10- og 15 km/l.
CO2 udslip på 71 g/km
Edge havde et CO2 udslip på 150 g/km – men Explorer med benzinmaskine og phev teknik klarer en udledning på kun kun 71 g/km. Det sikrer en lav beskatning.
Men det er altid vigtigt at lade en plug-in hybrid bil op for at få fuld glæde af den – og opnå optimal økonomi.
For Explorer er en rigtig amerikansk flyder med stor V6-benzinmotor. Der er masser af overskudskraft – selv om virker lidt tung at køre. Det var også lidt svært at dosere accelerationen, da strømmen ikke længere var tilgængelig.
Meget komfortabel
Til gengæld er den, som man forventer, meget komfortabel og ganske lydløs. Man bliver forvænt i sådan en bil – og man er hurtigt dus med at køre den, selv om den er stor på en standard dansk skråparkering, der er udregnet efter a- og b klasse biler.
Batteriet er på beskedne 13,6 kWh, men det giver ekstra kræfter til den tunge bil – så hvor motoren giver 363 hk og 555 Nm, giver elmotoren 102 hk og 300 Nm – det sikrer en systemeffekt på 457 hk og 825 Nm – blødt overført med strøm af den 10 trins automatgearkasse.
Seks sekunder er man om at nå 100 km/t – og topfarten opgives til 230 km/t.
2,5 tons trialer
Prisen er godt én million kroner på hvide nummerplader – rimeligt i forhold til mange konkurrenter – som Van på gule plader kun cirka 700.000 kroner plus moms.
Men når man gerne vil have en stor og top-spækket amerikaner-flyder, der også er en SUV udgave med permanent firehjulstræk, så er det én af de få muligheder – med mindre vi taler parallelimport.
Så kan man også trække af sted med en trailer på 2,5 tons. Varerummet er kæmpestort med sine 2,3 kubikmeter. Der er en læssehøjde på 800 mm, og under gulvet er der også god aflæggeplads – ligesom i kabinen. Bagklappen opereres elektrisk. Tillige handskerumslås og medium størrelse midterboks.
Ikke hard core off road
Selv om den har firehjulstræk, er det ikke en hard core off road’er, men den klarer den smattede skovvej og stranden. Der er tale om parallel hybrid drivline, der fordeler kræfterne efter behov.
Køreegenskaberne er i den prøvede ST Line udgave er nogenlunde, men den store bil krænger dog i et hurtigt sving. Man kan skifte imellem forskellige køre-måder via en drejeknap.
Der er dog alle kendte assistentsystemer så som adaptiv fartpilot, linjevogter, Around View Monitor og aktiv nødbremse – ligesom antispinsystem. Vi kan også nævne skifteplader bag rattet, hvis det skal gå lidt kvikkere
Masser af udstyr
Som det skal være i dag, så har bilen er stor 10,1 tommer lodret monteret touchscreen, som er ret let at lære at kende.
Der er også elektrisk ratindstilling – foruden eljusterbare lædersæder med memory (x3), massage, varme og ventilation – induktiv oplader af telefonen, 3-zone klimaanlæg, varme i rat og sæder, SYNC 3, foldbare sidespejle, LED lygter, infotainmentsystem, stort panorama glas-soltag, som kan åbnes – samt godt dansk B&O audio-anlæg.
Vi kan endelig nævne store flaskeholdere i dørene, nøglefri start, både a- og c type usb stik og 20 tommer aluminiumsfælge med 255/55 amerikansk producerede Michelin Primacy 4 dæk.
—
Tekniske data Ford Explorer ST Line aut. Van:
Motor: V6 bi-turbo benzin. 24V.
Slagvolumen: 2.980 ccm.
Ydelse benzinmotor: 363 hk v. 5.750 omdr.
Moment: 555 Nm.
Batteri: 13,6 kWh.
Elmotor: 102 hk.
Moment: 300 Nm
Systemeffekt: 457 hk
Moment: 825 Nm.
Forbrug snit WLTP: 32,3 km/l.
CO2 udslip: 71 g/km.
Rækkevidde ren el: 42 km.
Gear: 10 trins aut-gear.
Topfart: 230 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 6 sek.
Frihøjde: 20 cm.
Varerum: Ca. 2.300 liter.
Længde x højde: 5,1 x 1,8 meter.
Læssehøjde: 800 mm.
Affjedring: Uafhængig for og bag.
Køreklar vægt: 2.466 kg.
Nyttelast: Ca. 700 kg.
Trailervægt m bremser: 2.500 kg.
Bremser: vent. skiver for. Skiver bag.
Dæk: Michelin Primacy 4 – 255/55 R20.
Fabriksgaranti: 2 år.
Batterigaranti: 8 år.
Pris hvide plader: Ca. 1,1 mio. kr.
Pris Van ex moms: Ca. 700.000 kr.