Toyota er én af de bilkoncerner i verden, der er længst med brintdrevne køretøjer – det beviser ikke mindst koncernens Mirai personbiludgave, der netop er indsat i den københavnske taxiflåde i stort antal – via selskabet Drivr.

I en Mirai opnår fremdrift via en kemisk reaktion i en såkaldt brændselscelle, der omdanner ilt fra luften og brint fra tanken til strøm.

Her er der således tale om en bil, der benytter brændselsceller – men Toyota forsker på brint på mange fronter. Også sammen med den klassiske forbrændingsmotor – som man har arbejdet med siden 2017.

Hurtigere forbrænding

Brint forbrændes hurtigere end benzin, hvilket betyder hurtigere reaktionsevne. Samtidig leverer brinten også et nænsomt miljømæssigt aftryk under kørslen i tråd med Toyotas mål om at være CO2-neutral på verdensplan senest i 2050 – og i Europa allerede i 2035.

Brintforbrændingen i motoren gør ydermere, at køreoplevelsen af mange vil opleves mere spændende, da det både lydmæssigt og følelsesmæssigt minder fuldstændig om en traditionel benzinmotor.

Det brintbaserede samfund

Brugen af brint i forbrændingsmotorer er et skridt mere på vejen mod et endnu bedre brintbaseret samfund.

Toyotas mål om at være CO2-neutral i fremtiden betyder, at koncernen har styrket sine indsatser inden for en række områder – bl.a. ved at fremme brugen af brint både i køretøjer og i andre produkter drevet af brændselsceller.

Brintsamarbejde med Paccar

I dag arbejder Toyota også sammen med Paccar i USA med brintteknologi til tunge køretøjer. Paccar ejer også hollandske DAF, som netop har vist en lastbil med samme teknologi – og Toyota kører også brint-tests i deres lastbiler – bl.a. under navnet Hino.

I det hele taget er der mange bilfabrikker, som forsker i brint – og lancerer biler med brint. Honda og Hyundai har også været med i første række – og på erhvervsbilsområdet bl.a. også Iveco/Nokola, Damler/Volvo Trucks samt Renault Van’s og Stellantis (Peugeot, Citroën, Opel og Fiat).

Test i motorsport

Toyota bruger også brint indenfor bl.a. motorsport. I den forbindelse har man netop vist en helt ny konceptbil af GR Yaris med brintdrevet forbrændingsmotor. Konceptbilen går under navnet GR Yaris H2, hvor H2 er den kemiske betegnelse for brint.

GR Yaris H, lukrerer på samme form for brint og brinttank såvel som påfyldningsproces, som man finder i Mirai. Men derfra stopper ligheden. I GR Yaris gør bilen brug af en helt ny type forbrændingsmotor.

Stadig under udvikling

Resultatet er et minimum af udledning – måske i forbindelse med brug af ganske lidt benzin til selve startproceduren – men også uden at gå på kompromis med den lille racerbils forvejen sportslige kendetegn og præstationer.

Selv om man har arbejdet med den brintdrevne forbrændingsmotor i fire år, befinder teknologien sig stadig på et tidligt udviklingsstadie. Det forhindrer ikke Toyota i at teste teknologien under barske vilkår – med en motorsports-udgave af Corolla, som har deltaget i japansk langdistance race.

Stadig med tre cylindre

Den brintdrevne forbrændingsmotor er en interessant udvikling i den japanske bilindustri. De nævnte brintdrevne koncept-racerbiler er begge udstyret med den samme kraftige G16E-GTS, 1.6-liters, trecylindrede og turboladede rækkemotor, som bruges i Yaris.

Motorens brændstofforsyning er dog modificeret, så man kan benytte brint i stedet for benzin som brændstof.

Ikke kun nysgerrighed

”Japans bilindustri skal lykkes med at producere personbiler. Derfor skal bilproducenterne deltage i motorsport for at kunne teste deres køretøjers holdbarhed og ydeevne. Med konkurrence følger fremskridt såvel som begejstring hos bilfans. Målet med racerløb er ikke blot at tilfredsstille vores nysgerrighed, men snarere at muliggøre udviklingen af den japanske personbilindustri,” udtalte grundlæggeren af Toyota Motor Corporation, Kiichiro Toyoda, allerede i marts 1952.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk