Til den nye 2-tons Transit serie har Ford netop lanceret et kraftigt LED-arbejdslys, som oplyser området bag varebilen.

Mange arbejder jo efter mørkets frembrud, og så er det jo ikke altid, at en pandelampe kan klare oplysningen. LED-arbejdslyset er monteret på taget over bagdørene.

Det tændes med en kontakt, der er placeret inde i bagdøren. Det kraftige lys giver håndværkere og andre arbejdsgrupper mulighed for at arbejde med værktøj og udstyr bag bilen efter mørkets frembrud.

Lyttet til brugerne

“Den nye Transit er designet til at øge håndværkernes produktivitet. Vi har lyttet nøje til de professionelles feedback på dette område, og vores nye LED-lys er et godt eksempel på en simpel idé, der optimerer folks arbejdsforhold,” siger Michael McDonagh, chefingeniør for varebiler hos Ford Europa.

I tilgift med det nye LED-arbejdslys kommer Ford Transit også med et bakkamera. Yderligere førerassistanceteknologier i den nye 2-tons Transit omfatter et kamera fortil og parkeringsassistent.

Fords varebiler er også forbundet mere end nogensinde med mulighed for indbygget FordPass Connect-modem, som har fjernbetjening og kan oprette wifi-hotspot i bilen samt modtage liveopdateringer om trafikken direkte i navigationssystemet.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk