Finanskrisen vil åbenbart ikke slippe sig tag i Europa. Efter en lillefremgang i salg af lastbiler i april måned, efter et konstant fald i halvandet år, faldt salget i maj med 7,4 pct. Kun 135.587 enheder kom der nummerplader på ifølge ACEA, sammenslutningen af europæiske bilproducenter. Det skriver tyske Automobilwoche.
Kun Spanien fik flere lastbiler på gaderne, dog kun med 0,4 pct. Faldet i Italien var på 16,2 pct., i Tyskland på 9,6 pct., i Frankrig på 11,2 pct. – som er et større fald end gennemsnittet. Storbritannien lå på et fald på mere beskedne fire pct.
Ser man kun på de tunge lastbiler var faldet på 6,9 pct. i gennemsnit, men kun 4,3 pct. set isoleret på salget i Italien.
Danmark havde det værst
I Tyskland lå faldet på hele 11,6 pct. Frankrig var dog værre stillet medtilbagegang på 12,1 pct. Spanien faldt med 7,4 pct. og Storbritannien på beskedne 0,8 pct.
Værre stillet er vi dog i Danmark, der fra maj 2012 til maj i år havde et fald i lastbilsalg på 20,9 pct. – fra 398- til 315 enheder. Ser vi på årets første fem måneder i forhold til samme periode i fjor faldt salget med 21 pct, – fra 1.776- til 1.403 enheder, oplyser DBI, De Danske Bilimportører.