200 millioner kroner til færgen og 25 millioner kroner til luftfart hedder det årlige driftstilskud, som Bornholm får i tilskud. Men det er ikke nok til at skabe lige konkurrenceforhold for eksportvirksomheder på solskinsøen.
”Ved seneste færgeforlig sloges vi lokale politikere partimæssigt – men fra nu af handler det om at tale med én stemme, så vi kan få bedre logistikforhold på Bornholm. Vi kæmper også i hver vores partier om at skabe forståelse for vores forhold – for 20 pct. billigere billetter ville generere flere job,” siger Peter Juel Jensen.
130 millioner kroner skal der oven i det nuværende driftstilskud på 225 millioner – så ville Bornholm kunne konkurrere på lige fod med andre danske virksomheder. Beløbet svarer næsten til, hvad én kilometer motorvej koster at etablere, siger øens borgmester Winni Grosbøll (S).
Sidestille ved vejtransport
Hun vil gerne have sidestillet udgiften til færgetransport med udgiften til vejtransport, og har været på studiebesøg i Skotland, hvor man har sikret trafikal ligestilling til øer som Orkney – kaldet RET eller Road Equivalent Tariff. Det har betydet, at 35 pct. flere bruger skotske færger.
”Vi forlanger ikke særbehandling, men vil gerne på niveau med andre områder i Danmark,” siger borgmesteren.
Hos DI Transport mener transportdirektør Michael Svane, at det er et spørgsmål, om Folketingets politikere vil holde ø-samfund som Bornholm i live og det lokale erhvervsliv i gang samt have en veluddannet arbejdskraft – hele året vel og mærke. Ikke kun i turistsæsonen.
1.500 arbejdsløse i 3F
Der er 1.500 arbejdsløse tilmeldt i 3F, men samtidig mangler faglært arbejdskraft. Dertil kommer, at 62 pct. af unge flytter fra øen efter endt skolegang – og det er svært at få dem til at vende tilbage.
”Det handler alene om politiske drøftelser, om man vil holde både virksomheder og samfund intakte – ikke mindst eksportvirksomheder har store udfordringer. Spørgsmålet er, om landspolitikerne vil åbne pengepungen lidt mere. Men problemet findes jo på mange andre øer – men især på Bornholm med 40.000 indbyggere. Her er afstanden størst til fastlandet – og billetterne er dyrest,” siger Michael Svane.
EU bestemmelser
Han understreger, at der kan komme EU-bestemmelser ind over, når det handler om tilskud, men det har der tidligere været givet til De kanariske Øer i Spanien.
Seneste færgeforlig er fra 2011 – et nyt skal være på plads i 2017. Lokalpolitikere og virksomheder mener ikke, at problemet kan vente så længe med at blive løst.
”Vi må ikke give rabat på fragtopgaver, så prisen for at sende 10 containere om ugen eller en om året er i dag den samme – nemlig 1.792 kroner standard for en tom trailer som udgangspunkt – inklusive håndtering i begge ender. Til gengæld sørger vi for at yde den bedst mulige service. Således skal kunderne møde tæt på afsejle-tidspunktet,” siger Lindy Kjøller, salgs- og marketingchef hos Danske Færger A/S.
Presset erhvervsliv
Men erhvervslivet er presset. Fiskeriet er væk og landbruget har det hårdt. Fjerkræslagteriet er væk og slagteriet lukker måske.Danish Crown har meldt ud, at slagteriet lukker i efteråret, hvis ikke medarbejderne går otte kroner ned i timeløn. Dermed kan man måske finde de 25 millioner kroner, der skal spares.
”Udgiften til færgen udgør seks millioner kroner alene,” siger Winni Grosbøll.
En virksomhed som Danish Crown er meget medarbejderintensiv og dermed vigtig for et samfund som Bornholms.
”Hvis der ikke er plads til dem, så knækker vi midt over på et tidspunkt,” siger Peter Vesløv, adm. direktør i Beck Pack Systems A/S i Rønne – og formand for Business Center Bornholm.
