(MARSEILLE)
En opdateret Citroën Berlingo lander allerede i løbet af denne måned hos de danske forhandlere – det er sidste såkaldte facelift inden en helt ny model præsenteres om tre år.
I 2018 kommer der nemlig en helt ny udgave af Citroën Berlingo og dens søster Peugeot Partner – i øvrigt sammen med en ny Opel Combo, som fremover skal bygges sammen med de to søstre fra PSA Peugeot-Citroën-koncernen, fortæller produktchef for den nye Berlingo – Benjamin Maigre fra PSA. Han har arbejdet med den nye udgave i tre år.
Den første Berlingo så dagens lys i 1996, den blev ændret kraftigt i 2002 – og i 2008 kom en helt ny udgave, som vi i det store og hele har bevaret til i dag – bortset fra nye motorer i 2011 og et let facelift igenfor tre år siden. I alt er der bygget knap tre mio. Berlingo  siden 1996.
”Af 30.000 solgte Berlingo herhjemme siden 1996, er der 9.000 i varebilsudgaven Cityvan, men salget af denne type bil som familie- og fritidsmodel har generelt været faldende, hvorimod salget af Cityvan har været stabilt,” siger Ellen Nørregaard, informationsdirektør hos Citroën Danmark.
I første kvartal blev der solgt 121 CityVan, men kun 60 Multispace – så personbilerne sælger langt mindre, men der er også kommet mange konkurrenter i MPV klassen. Samtidig har mage fået øjnene op for den rummelige Cityvan, der nu fås med tre sæder, som er en del af et i øvrigt meget smidigt sædearrangement kaldet Extenso.
CityVan L1 har en varerumslængde på 4.380 meter og en volumen på 3,7 kubikmeter. L2 har en på 4.628 meter og en volumen på 4,1 kubikmeter. Varerummet rummer to europaller – og de asymmetriske bagdøre kan åbne i 90- og 180 grader – og holdes fast.
Kører man endnu længere genstande, er der mulighed for at lukke døren delvist med særlige hængsler under kørslen. Via en lem i væggen mellem kabine og varerum kan man dog fragte endnu længere genstande på 4,63 meter (i L2). Der er godt med aflæggeplads – bl.a. under sæderne og over forruden.
Vi har prøvet den nye Berlingo med 120 hestes Euro 6 Blue-HDI motor i en topudgave til måske 300.000 kroner som Multispace, men varebilen kun var tilgængelig i den elektriske version. 100 hestes Blue-HDI motoren kører 24,4 km/l og udleder 109 gram.
De nye Euro 6 dieselmotorer arbejder efter princippet SCR, Selective Catalyst Reduction, med katalysator – og der skal Adblue efterfyldes for hver 20.000 km.
Vi har dog tidligere kørt den som Peugeot – og der er virkelig tale om en meget spændstig maskine. 120 hk udgaven er den eneste med 6-trins gearkasse, så gør bilen endnu mere komfortabel på langturen.
120 hk udgaven trækker fra 60 km/t i sjette gear – så i byen skal der benyttes fjerde- og femte gear. Andre manuelle udgaver har fem gear. Bilen er måske en kende højst gearet – men den trækker generelt godt og er ret støjsvag. Man sidder godt bag rattet og bilen er let at betjene.
CityVan koster fra 97.500 kr. plus moms med korte L1 version med mindste Blue e-HDI 75 motor – men længste L2 med Blue-HDI 120 S&S (Start/Stop) koster knap 136.000 kr. plus moms. Modellen med ETG6 automatgear fås fra 127.500 kr. plus moms. Det er standard på el-udgaven, der har en rækkevidde på maksimalt 170 km.
Mange af årsagerne til facelifted er for at bringe bilen ”up top date” – det med moderne info-tainment-systemer som Bluetooth, 7 tommer skærm evt. med navigation – samt afspejling af en Smartphone (senere på året).
Aktiv nødbremsesystem, der virker under 30 km/t,  kommer også senere i år. Der kan fås bak- og front kamera med p-sensor. Standard er dog stabilitetskontrol/esc og antispin-system samt hill start assist (bakkehjælp). Der er fire airbags – og varme i førersædet.
Bilen har fået let ændret form med tre-delte kofangere, så man ikke skal skifte hele kofangeren ved sammenstød – hentet fra den større Jumper – og der er underkørings-plader som begrænser skader ved påkørsel af f.eks. kantsten.
Faktaboks Berlingo CityVan 120 hk:

Motor: 1,6 liter.
Ydelse: 120 hk/2.500 omdr.
Moment: 300 Nm v. 1.750 odr.
Gear: 6 trins manuel.
Acc: 0-100 km/t: 10,7 sek.
Forbrug g/s: 22,7 km/l
CO2: 114 g/km.
Nyttelast: max. 890 kg.
Varerum: 3,3/4,1 kubikmeter.
Pris : 135.990 kr. plus moms.
Pris fra: 97.490 kr. plus moms.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk