Den helt nye Ford E-Transit Custom kan nu bestilles hos Ford Pro forhandlerne – men de første kunder, der kommer i betragtning, er fra Tyskland, Schweiz og Østrig. Og de får først bilerne i sidste kvartal næste år.
Det skriver Ford i Tyskland i en pressemeddelelse.
Ford i Europa melder ikke ud, hvornår de andre europæiske kunder kan få leveret den elektriske udgave af ”Van of the Year 2024” – men måske i begyndelsen af 2025.
Diesel og plug-in hybrid
Ford Transit i dieseludgave er på vej ud til kunderne herhjemme allerede nu – om end i mindre styktal i begyndelsen.
Snart vil plug-in hybrid udgaven og 4×4 udgaven være på salgslisterne. Endelig kommer alle udgaver i minibus-udgaver med op til ni sæder.
Ford E-Transit vil passe godt til den grønne omstilling – og den vil supplere den 2 tons E-Transit, der er bestseller i Europa.
Opdatering “Over the Air”
Man opdaterer software til forskellige køretøjsmoduler trådløst “over the air” og eliminerer dermed behovet for tidskrævende værkstedsbesøg.
Desuden har den nye 1-tons el-varebil fra Ford stemmegenkendelsesassistenten “Alexa 2” – som er en avanceret applikation inden for kunstig intelligens (AI).
“De hårdtarbejdende håndværkere og mindre virksomheder er de virkelige helte af den europæiske økonomi – de fortjener vores støtte i omstillingen til elektrisk mobilitet,” understreger Fords europæiske varebilchef Hans Schep med den officeille titel General Manager Ford Pro Europe.
Anden produktionsbølge
Med de fuldt elektriske modelversioner indvarsler Ford den anden produktionsbølge af de nye varebiler. Den første bølge er som nævnt på vej i form af diesel- og plug-in benzin udgaver med levering senest sommeren 2024.
Ford melder om flere moderversioner – bl.a. med Active trim med SUV-designelementer.
Dertil Sport-versionen med stafferinger – og endelig Titanium X-varianten, der fås med sorte Feeltek faux læderbetræk.
To års uden kilometertal
Ford Pro Service øger oppetiden for E-Transit Custom og E-Tourneo Custom ved forlængede vedligeholdelsesintervaller.
De dækker nu to år uden kilometertal. De bidrager også til reducerede implementerings- og driftsomkostninger, som forventes at ligge 40 procent lavere end sammenlignelige dieseldrevne varevogne.
Hvis E-Transit Custom er tilsluttet strømkablet, vises en komfortfunktion: forvarmning eller afkøling af kabinen vinder eller sommer.
Kunstig intelligens
Ford Pro udstyrer alle modeller af den nye Transit Custom generation med stemmegenkendelsesassistent “Alexa Built-in” – det betyder en anvendelse af kunstig intelligens (AI) ind i varevognens cockpit.
For eksempel kan føreren bruge den til at indstille nye navigationsdestinationer. Indtast stemmekommandoer, start opkald eller afgiv onlineordrer – for eksempel på amazon.com.
Sammen med Fords SYNC 4 kommunikations- og underholdningssystem – via bilens standard 13-tommer touchscreen.
327 km rækkevidde
Batteriet i den nye E-Transit Custom har en brugbar kapacitet på 64 kilowatttimer (kWh) og muliggør en rækkevidde på op til 327 kilometer.
Nævnes skal også en trailervægt i E-Transit Custom på 2.300 kg. Dertil en særlig varmepumpe.
El-motoren yder 100 kW (136 hk) eller 160 kW (218 hk) og har et drejningsmoment på 415 Newtonmeter (Nm).
One Pedal Driving
Genvinding af bremseenergi sker bl.a. via den såkaldte “One-Pedal Driving” primært via speederen.
ProPower-systemet i bilen omfatter strømtilslutninger til elektrisk værktøj, ekstra belysning – medstik og et strømforbrug på op til 2.300 watt.
Vælger man 2,5 liters plug-in udgaven har bilen en firecylindret motor (kendt fra Kuga personbilen) med en ydelse på 232 hk. Batteriet har en brugbar kapacitet på 11,8 kWh og der er en ren elektrisk rækkevidden på 54 km.