Parfume, champagne og Haute Couture tøjmode er foreneligt forenet med Frankrig – og den gruppe vil PSA også tilhøre med bilmærket DS.

Det begyndte med Citroën DS 3 som første bil til at genskabe fordums DS-bilhistorie. Senere blev Citroën sløjfet – og vi fik DS 4 og DS 5, men bygget med kendt teknik fra PSA’s modeller.

Nu er er DS helt sin egen.

DS er første-vælger

DS 7 Crossback hedder nyeste aftapning af PSA’s top-brand, og fra nu af vil det være DS, der først vil blive mærket, hvor PSA’s nyeste bil-innovationer vil se dagens lys. Først derefter vil nyhederne dryppe ned over Peugeot, Citroën og det nye PSA-brand Opel.

DS åbnede sin første ”store” i København og for dens sags skyld i Europa for fire år siden – på Østerbro i København – men fremover vil der her ”kun” være Citroën- og Peugeot biler.

Den første DS store efter den nye strategi bliver i Virum – med åbning om en uge – og sammenlagt vil der være syv DS stores i Danmark. Efter Virum kommer Århus i juli, Odense, Holstebro, Aalborg samt en forhandler i Sønderjylland og endnu en forhandler i Københavns-området. Alle medarbejdere har været igennem en uddannelse i DS Academy.

Kort testtur til Dragør

VOTY.dk har prøvet den nye DS7 på en kort tur fra hjertet af København – Den Sorte Diamant – til Dragør og retur – i tæt trafik, så vi kan nærmest ikke tale om bilens køreegenskaber.

Vi prøvede modellen med 130 hk dieselmaskine med manuelt gear – nærmest basisudgaven – men alligevel er udstyrslisten meget lang. Så lang, at prisen for vores testbil på 400.000 kroner på hvide plader må kaldes dagens tilbud.

At VOTY.dk som gulplade-medie tester bilen, skyldes at den også kan købes som Van til cirka 250.000 kroner plus moms. Billigt, når man hører, at man hos DS vælger at sammenligne med biler som Mercedes GLC, BMW X3, Audi Q3, Volvo XC40 og Jaguar E-Pace.

Optimistisk salgs-gæt

Modigt også, at man satser på at ville sælge 350-500 enheder resten af året – for selv om den franske præsident Macron var den første kunde og kørte bilen ved sin indsættelse i embedet, så tager det tid at bygge den samme aura op om DS mærket anno 2018, som de nævnte konkurrenter har brugt generationer på.

Et lille minus er, at trailervægten kun er på 1.500 kg – og det vil afskære en del kunder med behov for at trække afsted med tungere trailere – f.eks. båd- og hestetrailere samt maskintrailere.

Hos DS tror man på det, for salget af luksusbiler stiger – også herhjemme i forbindelse med regeringens ændring af registreringsafgiften.

Anderledes end naboens

Og så tror man, at mange kunder gerne vi have en bil, der er anderledes end naboens – f.eks. oppe i whiskybæltet nord for København, hvor det vrimler med luksusbiler. Eller i andre lignende steder i Danmark – så som Hasseris i Aalborg og Marselis i Aarhus.

Vi skal dog understrege, at bilen ikke mangler noget, når det gælder udstyr – faktisk får man op mod flere hundrede tusinde kroner mere er der standard i forhold til konkurrenterne i luksusklassen. Der er to udstyrstrin: Prestige og Élégance.

DS er en forkortelse for gudinde. Noget som DS 19, DS 21 og DS 23 hat holdt i hævd lige siden 1955 ved lanceringen på Paris biludstillingen. Designet dengang var helt unikt – noget der ikke var set før. Den nye DS er flot – men man kan ikke sammenligne med dengang i 1955.

Avanceret affjedring – igen

Men der ikke sparet ret meget på den nye DS – med flere forskellige typer læder med nappa som det ypperste – og stiklinger i de skålformede sæder, dørbeklædning og instrumentbord.

Den første DS imponerede med sin hydro-pneumatiske affjedring. Nu har man kameraer og radarløsninger til at se frem på vejen, så bilens støddæmpere kan tilpasse sig forholdene sådan, at passagerer sidder upåvirkede af de dårlige veje.

I 1965 viste Citroën DS 19 med drejelige forlygter. I den nye DS 7 drejer lygtepærerne ved start. Og lyset fremad er det ypperste – og minder om dagslys. Lyskeglen følger ratbevægelserne.

Komplet sikkerhedsudstyr

Sikkerhedsudstyret er komplet inklusive bl.a. nødbremse og aktiv fartpilot, linjevogter, blindvinkelalarm, skiltegenkendelse og træthedsovervågning.

Dertil panorama-soltag, bak-kamera, 12 tommer touchscreen med 3D navigation, 19 tommer alufælge, trådløs oplader, sæder med ventilation og massage, 3-zone klimaanlæg og elektrisk bagklap.

Fremtiden og DS

I slutningen af året kommer den 130 hk 1,5 liters diesel med automatgear – det findes allerede i 180 hk 2,0 diesel. 1,6 liter benzinudgaverne yder 225 hk.

Indenfor de nærmeste tre år vil der være seks DS modeller på programmet – inklusive en mindre SUV model.

Salget af D7 kommer til at fordele sig med 50 pct. private- og 50 pct. firmakunder. Leasing kommer til at udgøre en stor del af salget.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk