Det går nok. Bare der er gummi nok på dækket. Sådan tænker en stor del af landets bilister og erhvervsbilister – men nu da foråret sandsynlig har bidt sig fast, anbefaler dækbranchen, at der skiftes til sommerdæk.
40 pct. af danske bilister spekulerer ikke i, hvilke dæk, der sidder på den bil, som de kører i. Men i dækbranchen advarer man mod at lade stå til. Resten skifter dog deres dæk, som de bør – to gange om året.
To sæt dæk uden merudgift
De kører ofte til dækkene er slidt ned, men hvis de ændrede adfærd og skiftede dæk efter årstiden, ville de opnå en mere sikker kørsel med større fremkommelighed stort set uden merudgift.
Man kan jo kun slide ét sæt dæk ad gangen. Derfor kan man lige så godt slide de rette dæk. At slide sine vinterdæk op om sommeren er for eksempel ikke hensigtsmæssigt.
“Det klogeste og mest sikre er at køre med vinterdæk om vinteren og sommerdæk om sommeren samt notmalt at skifte i november og marts/april,” siger Kenneth Saust, formand for Dækimportørforeningen
Foreningen er en sammenslutning af alle de førende dækfabrikanter.
Erfaringer med dæk om vinteren
Saust tror, at de fleste danske bilister nu efter vintervejret i marts har oplevet, at vinterdæk er langt bedre end sommerdæk, når sneen daler.
På tørre, varme veje står sommerdæk langt bedre fast end vinterdæk, og på en våd sommervej er de også bedre. Så det er en ekstra sikkerhedsreserve at køre med sommerdæk om sommeren.
“Det er meget sikrere, og så er der stadig mønster på vinterdækkene, når man skal bruge dem igen til november. På nær prisen for et sæt fælge og et hjulskift er det ikke dyrere at have to sæt dæk end et,” siger Kenneth Saust.
Faktabokse:
Optællinger:
Dækimportørforeningen foretager flere gange om året optællinger af, hvilke dæk bilisterne kører på. Det sker altid på et tidspunkt, hvor selv de sidste burde have skiftet til årstidens dæk, altså i månederne juni og december/januar.
Resultatet er ikke opmuntrende. Resultatet er, at 15-20 procent af bilisterne kører på forkerte dæk i forhold til årstiden. Det betyder, at der er lige så mange, der kører på vinterdæk om sommeren og på sommerdæk om vinteren. Så på et hvert givet tidspunkt er der 15-20 procent, der har forkerte dæk på.
Ifølge Dækbranchens Fællesåd kørte 18 pct. af optalte personbiler stadig på vinterdæk i juni 2012.
I januar 2013 kørte 14 pct. af optalte personbiler stadig på sommerdæk.
Det helt rette dækvalg:
Vinterdæk om vinteren: På snedækkede eller isglatte veje har sommerdæk op til 2½ gang længere bremselængde, kun halvt så høj svinghastighed, kun en femtedel af vinterdækkets igangsætningskraft (ifølge det tyske bilmagasin Auto, Motor und Sport)
Sommerdæk om sommeren: På tørre, hede sommerveje har vinterdæk op til 40 procent længere bremselængde og mere ustabil kørsel i lange kurver (ifølge ADAC i Tyskland)
Kilde: ADAC
Bremsetest af FDM:
FDM Sjællandsringen foretog i april 2012 en bremsetest med sommer- og vinterdæk. Fra 80 km/t bremsede sommerdæk en vognlængde kortere på tør vej med to identiske biler. Temperaturen lå på cirka 12 grader. Når temperaturen går mod 0 grader, tipper vægtskålen i vinterdæks retning. Men om sommeren, hvor temperatuerne typisk aldrig kommer under 10 grader, er sommerdæk bedre end vinterdæk på våd vej og derfor det rette valg også her.
Man bør ikke bruge sommerdæk hele året fordi bilister ikke selv bestemmer, hvilke morgener, det er sne- eller isglat. Sommerdæk har ikke en chance på meget glatte veje.
De bedste dæk for eller bag?
De bedste dæk skal monteres på bagakslen, med mindre man har en helt bestemt og meget veldefineret grund til at handle anderledes.
Dæktrykket er vigtigt
Forkert dæktryk betyder stærkt forøget slid, stærkt forringede køregenskaber, højere brændstofforbrug på op til syv. pct. Dækimportørforeningen anbefaler, at man tjekker luften i sine dæk hver 14. dag. Dækkene skal være kolde, når trykket måles.
Mønsterdybde
I Danmark kræves der minimum 1,6 millimeter profildybde for såvel sommer- som vinterdæk – men
Rådet for Større Dæksikkerhed anbefaler mindst 3 mm, hvis dækket effektivt skal kunne dræne vand væk fra en regnvåd vej. Man kan sammenligne rillerne i dækket (negativprofilen) med en afvandingsgrøft eller en flod. Jo dybere, den er, jo mere vand kan den aflede.
