De værste veje i Europa er genskabt på Fords testbane i Lommel et par timers kørsel fra Bruxelles.

Siden 1965 er tusindvis af biler og varebiler blevet udsat for den mest skånselsløse behandling for at opdage og udbedre fejl i bilernes konstruktioner.

Netop i 1965 blev den første Transit lanceret og nåede at være pioner på banen. Den seneste Transit Custom har været igennem test, der endda overgår tidligere tests af varebiler.

150 test-chauffører
760 medarbejdere, hvoraf 150 er rene testkørere, er tilknyttet banen, og de tester både prototyper og eksisterede bilmodeller, hvor der måske har været klager fra kunder.

Der bliver kørt hver dag 40.000 km. tests – både topfart på en rundstrækning med hævede sving og egentlige tortur-belægninger – inklusive store huller i vejbanen, kantstene, brosten og veje med kilometerlage fordybninger i betonoverfladen. 

Ny Transit mest testede bil
Disse huller passeres 5.200 gange. Dertil kommer 825 km. motorvejstest og 1.111 km test i byzone med fuld last.

Disse såkaldte ”pot-holes”  er 50 mm dybe og gennemkøres med 50 og 70 km/t – det bliver til 5.100 ture i alt pr. bil.

”Det er det mest omfattende testprogram, som vi nogensinde har gennemført med den nye Transit, siger Kevin Strutt, der er chef for Fords udholdenhedstests i Europa.

Felt-test hos kunder
Ud over testene på Lommel-banen, kører over 600 biler feltprøver hos udvalgte kunder i flere europæiske lande. De varer et år og er på godt en mio. km med intensive dataopsamlinger.

I forvejen er testprocedurerne for varebiler langt mere omfattende end for personbiler, fordi varebiler bruges mere skånselsløst af brugerne.

Allerede i designfasen gennemføres er der simuleringsprogrammer, laboratorietests og tests af motorer i prøvebænke.

100 detaljer ændres
”Der er omfattende tests af bl.a. døre, fjedre, sæder og håndbremse, for en varebil bliver brugt hele tiden.

Efter de omfattende tests, bliver der i reglen ændret på op mod 100 detaljer på bilen – store og små, siger sikkerhedschef Olivier Duyssens.

På banen gennemkøres de kuperede områder, som omhandler stigninger på 15 og 25 pct. samt fald på 33 pct.

120 gange gennem salt-kammer
For vores breddegrader er det vigtigt med rusttest, hvor bilerne kører 120 gange gennem  et salt-kammer med op til én pct, saltopløsning i vandbassiner på op til 50 mm dybde. Dertil kommer test i særlige korrosions-rum samt mudderbade.

Vores testforsøg på banen svarer til fem mio km. udholdenhedstests. Bilerne kører konstant i seks måneder med fuld last – men ofte må der skiftes chauffør efter to-til tre timer.

Lommel banen duer dog ikke til f.eks. vintertests. Så flyttes hele Fords test-cirkus fra Belgien til Nordfinland samt varmetests i fjerne lande som Australien, Dubai og Sydafrika.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk