I otte år har franske Anne Ruthmann arbejdet på at skabe den Citroën C 4 Cactus, som står klar til salg på Genève biludstillingen i disse dage.

Hun har haft opgaven som projektleder og dermed været bindeled mellem ledelse, designere, teknikere og marketingfolk, som er de overordnede grupper for at føre et projekt ud i livet – når ledelsen i Peugeot-Citroën koncernen PSA altså først har sagt god for det.

Styrede designerne
”Jeg har hele tiden haft øje for, at projektet fulgte planen – såvel teknisk som økonomisk – og styrede designere og marketingfolk, og så efter, om vi gjorde vores job rigtigt

Første design-idé kom offentligt frem med C-Cactus prototypen på IAA messen i Frankfurt i 2007 – et vidtløftigt design, som kunne blive til alt muligt. Men selv om bilen hedder C4 Cactus i dag, er der faktisk tale om en helt ny bilklasse.

”Det har vigtigt for os, at bilen skulle være til at betale, men at den også skulle blive meget økonomisk at køre i. Den er meget let – 200 kg. lettere end C4 modellen og kører op til 32,2 km/l samt udleder 82 gram CO2 pr. km., siger Anne Ruthmann.

Billigere end Citroën C4
Bilen, som allerede er herhjemme i september, koster mindre en C4, og den er kommet hurtigt på gaden efter den seneste prototype blev vist sidst i 2013. Den havde end ikke ruder i.

Cactus er en slags forfader til kommende C-modeller, der kan omfatte alt fra sportsvogne til varebiler. Bilen er nemlig opbygget i moduler, og alt overflødigt på en bil er blevet sløjfet. Enkelthed – men også komfort, velvære og sikkerhed er i centrum.

”Vi kan sige, at vi har sat fokus på design og funktion. Bilen er kompakt, men der er god plads inden døre. Airbag’en for passageren på forsædet sidder i loftet. Det har givet mere aflæggeplads. Vi har samtidig arbejdet med en helt ny samleteknik.” siger Anne Ruthmann.

Air-bumps forhindrer biler
Det, som man først lægger mærke til, at de meget specielle dørsider med ”Air-bumps” – et slags urethan plastdækken med luftlommer, så man undgår de irriterende buler ved bl.a. parkering. 10 patenter har Citroën hentet på dette design-element alene.

”Vi har arbejdet intenst med at teste vores ”Air-bumps”, så farven f.eks. ikke falmede efter nogle år, og at de kunne holde til skiftende vejrlig, til saltsprøjt fra vejene og almindeligt slid – samt at de ikke løsnede sig. Ved skader på bilen kan ”Air-bumps” tages af med en enkelt skrue,” siger Anne Ruthmann.

De nye Air-bumps er produceret i materialet TPU, Thermo Plastic Urethan af det tyske firma Rehau. TPU benyttes også på luksusmodellen Citroën DS5 i forbindelse med for- og bagkofangeren.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk