De nyeste Citroën’er vil nok vække knap så meget opsigt, når der i næste uge er kæmpetræf for Citroën-biler i Arnhem i Holland. Men de ældste vil derimod vække beundring.

Det store træf forgår fra den 11. til den 14. august 2016 – og det er 16. gang, der afholdes. Der er tale om det såkaldte I.C.C.C.R. som er et træf for alle Citroën modeller fra de allerførste til de seneste. Deltagerne kommer fra hele Europa.

Danskejet sjældenhed
Blandt dette års flere tusinde deltagere er det sjældne bæltekøretøj Kégresse, nærmere betegnet en P17 E fra 1934, som får en fremtrædende placering ved arrangementet i Holland.

Køretøjet er faktisk danskejet – og de stolte ejere har i øvrigt etableret Krybebånds Societetet af 16. november 2006. Societetet er stiftet af Jens Nicolaisen, Henrik Jakobsen, Eugenio Lai, Jens Nielsen og Per Nielsen.

Hvert fjerde år
Navnet I.C.C.C.R. står for International Citroën Car Club Rally og arrangeres af klubberne i tæt samarbejde med Citroën.

Begivenheden finder typisk sted hvert fjerde år, og denne gang sker det som nævnt nær den hollandske by Arnhem, der er beliggende godt 100 km sydøst for Amsterdam.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk