Dacia har vind i sejlene både i Europa og herhjemme – op topper hitlister overalt. Det på trods af en masse kritik fra især motorjournalister, der ikke bilerne lever op til selv de mest basale sikkerhedsforskrifter.
Der er dog esp (elektronisk stabilitetskontrol), nødbremsesystem ved landevejskørsel, hill start assist, seks airbags, ABS bremser og fartbegrænser. Og så er der otte års garanti på batteriet eller 120.000 km.
Men kunderne er glade for de små og billige biler, som er lette at køre. Nu er de (for det meste) rumænsk byggede biler blevet suppleret med en mini elbil kaldet Spring, der kun koster fra 141.500 kroner på hvide plader.
Simpel bil
Men det er en ”blikæske” – det høres, når dørene smækkes. Det kan også være svært at sikre, at bagklappen er lukket rigtigt. Og den er svær at lukke op med handsker på.
Så må man også leve med en enkelt viskerarm og bilens plastrat, der ikke kan indstilles. Syngelyden fra teknikken under 30 km/t er lovbefalet (så bløde trafikanter kan høre bilen nærme sig.)
Fabrikken har også udviklet en varebilsudgave, som man snart får på det franske marked – og måske vil bilen også blive markedsført i Danmark.
Varerum på 1.100 liter
Den kommer nemlig med plads til 1100 liter i varerummet, 325 kg nyttelast og en lastlængde på en meter.
Inden længe skifter importen af Renault fra fabriksejet importselskab til et svensk selskab, der skal sælge Renault bl.a. i Danmark – og så kan strategien måske blive ændret.
Ideen med en lille by-budbringer er logisk med den store internethandel – men der er høj indvendig læssehøjde på 19 cm – og 72 cm udvendigt.
Hold jer til byen
Spring er en bil, der er udtænkt som ren elbil, da rækkevidden er begrænset til 230 km (WLTP) – og kører man hurtigt og på motorvej, kan man trække 100 km fra. Så man skal holde sig til byen.
Vi ladede bilen op til 100 pct. i en wall box – i koldt vejr – og så var rækkevidden begrænset til 192 km.
Teknikken i Spring er hentet på reservedelslageret – den lå i den første Renault Zoe udgave.
Nok til bykørsel
Med en rækkevidde på 295 kilometer ved bykørsel, og 225 kilometer ved blandet kørsel (WLTP), vil de færreste have brug for at lade mere end et par gange om ugen.
Motoren er på 44 hk, hvilket jo ikke lyder af meget. Men med et drejningsmoment på 125 Nm er det tæt på det samme som man kan få ud af en 0.9 TCe motor på 90 hk.
Batteriet er på 27,4 kWh. Dacia Spring kan lades op f.eks. hjemme ved AC/vekselstrøm op til 7.4 kW og i gaden med DC/jævnstrøm ladning (merpris 5.000 kr. i dyreste udgave) med op til 30 kW. Så en hurtiglader er bilen jo ikke.
Last Mile distribution
Van udgaven er tænkt som den perfekte ”Last Mile” distributionsbil. Her har bilen ét sæde – resten af kabinen er varerum til pakker. Men ellers skulle der ikke være forskel på bilerne.
Van vil bygge på basisudgaven Comfort – hvor en luksusudgave kaldet Comfort Plus koster 12.000 kr. mere som personbil eller 9.000 kr. plus moms som Van.
Kun luksusmodellen kan i øvrigt bestilles med hurtiglader (ekstra 5.000 kroner) – ellers er der kun tilgang til normale ladestandere og wallbox.
Ganske kvik
På komfortsiden er der som standard aircondition, syv tommer multimediesystem med stemmegenkendelse, elruder og mulighed for at oplade og tjekke batteristatus via Dacia app.
Desuden er der elspejle og tagrails – men navigation sker via mobiltelefonen.
Bilen virkede ganske kvik i byen – med drejningsmoment fra 0 km/t. Man kan vælger imellem Power eller Eco indstilling – samt opladning (charge). Men fortøjet knirker.
Mangler sædestøtte
Og støtten i sæderne er ikke den bedste. Bilen sprang tit ud af gear – og gik let i stå, så man skulle genstarte den.
Den laver også let hjulspin – og det kan jo virke lidt pinligt i en sådan bil. Bilen er blødt affjedret – og optager ujævnheder godt.
Vi savnede bedre belysning på instrumentbrættet. Det var svært at finde kontakt for elbagrude og air condition. Til gengæld er der bakkamera – men ikke med så god opløsning.
Gemt væk
Man skal også vide, at udløser for ladeklap og frontklap sidder under rattet. Og vindueshejs sidder ved midterkonsollen i stedet for på dørene, som havde været mere naturligt. Vi savnede i øvrigt sædevarme.
Bilen er også ret klein – og man sidder helt op ad B-stolpen med venstre skulder – og tæt på medpassageren. Men den er ok til korte ture som budbringer eller delebil.
Der var dog både 12 volt- og usb-stik. Og et stort handskerum, der dog ikke kan låses. Dertil sidelister og tagræling (topmodel). Stålfælgene har smarte hjulkapsler i alu-look. Luksusudgaven har orange spejle og orange farver mange steder. Bl.a. som stiklinger på plast-sæderne.
Kabler ligger løst
Opladning sker under en klap i fronten – men det irriterer, at ladekablerne må ligge og fylde i bagagerummet. Der er ingen aflæggerum til dem.
Det er vores anbefaling, at man vælger luksusudgaven – med bedre komfort og sikkerhed samt bedre udstyr generelt. Her bør man oveni få hurtiglade-stikket med – så man kan lade med 30 kW – især hvis man også vil bruge den til udflugter.
Den har en vendediameter på 9,6 meter og vejer 970 kilo – som Van med plads til 1100 liter bagage, 325 kg nyttelast og en lastlængde på en meter.
—
Fakta Dacia Spring Comfort Plus:
Motor: elektrisk.
Batteri: 31 kWh litium-ion. Vægt: 186 kg.
Anvendt kapacitet: 27,4 kWh.
Ydelse: 44 hk v. 3.0000-8.200 omdr.
Moment: 125 Nm v. 500- til 2.500 omdr.
Rækkevidde WLTP: 230 km.
Rækkevidde efter opladning: 192 km.
Forbrug WLTP: 139 Wh/km.
Opladning lynlader: 0-80 pct: 50 min.
Ladetid max: 11,25 timer
Topfart: 125 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 19,1 sek.
Affjedring: Uafhængig for/semiuafhængig bag.
Gear: 1 trin.
Træk: Forhjulstræk.
Bremser: vent. skiver for. Tromler bag.
Dæk: Yokohama Winterdrive V903 165/70 R 14.
Varerum: Ca. 1.100 liter.
Læssehøjde indvendigt/udvendigt: 190/720 mm.
Egenvægt/totalvægt: 970/1.300 kg.
Nyttelast: 363 kg.
Trailer: ikke tilladt.
Vendediameter: 9,5 m.
Garanti: 3 år.
Garanti batterier: 8 år.
Pris Spring fra Van Comfort ex moms: Ca. 114.000 kr.
Pris Spring personbil fra: 142.000 kr.
Pris Spring Van Comfort Plus ex moms: Ca. 123.000 kr.