Det er nok en del bilentusiaster, der husker topmodellerne i de gamle Citroën DS 19, DS 21 og DS 23 modeller (fra og med 1965) med tilnavnet Pallas – som bl.a. Prins Henrik kørte i. En ”Préstige” version fandtes også.
Men netop Citroën har altid forstået at tilbyde luksusmodeller. Netop DS betegnelsen er de senere år blevet genbrugt – først som topmodel hos Citroën og siden som selvstændigt bilmærke i luksussegmentet – med indretning, som bringer tankerne tilbage på Pallas-modellerne.
Nu bruges den græske Pallas (efter den græske gudinde Pallas Athena) betegnelse ikke af Stellantis-koncernen længere – i stedet bruges især franske tilnavne så som Opéra og Rivoli.
Forgængeren hed GSA
Pallas var en betegnelse, som også blev brugt i bl.a. GS- og GSA versioner¨(fra 1978). Foreløbig seneste udgave af DS herhjemme er netop præsenteret – nemlig DS 4, som er en luksusbil i mellemklassen – og det er her, at man finder samme coupé-form som GS og GSA.
Dengang i 70’erne var det meget diesel, der var populært i Frankrig – men for den nye DS 4 vil det være slut om 12 år, hvor DS udgaver kun vil være elektriske.
Indtil da vil DS 4 fås som plug in hybrid, med benzinmotor og med dieselmotor – ligesom i mange af koncernens modeller – men en eludgave dukker allerede op som option om et år.
Først med det sidste
DS er koncernens topmodel, når det gælder luksus, og det er her, at man først vil søsætte tekniske nyheder – så som den nye skalérbare platform til elektriske DS.
Man kan i dag både få eludgaver af Peugeot, Citroën og Opel med de lidt ældre platforme.
Vi har prøvet DS 4 plug-in hybrid forleden – med samme teknik for resten som den nye Peugeot 308 plug in hybrid. 90 pct. af DS 4 forventes at være plug in hybrid og senere el på grund at statstilskud.
Først senere som Van
DS 4 vil formentlig også blive tilbudt som Van – fra efteråret – som det er tilfældet med den større DS 7. Ikke i større styktal, men der er kunder, som gerne vil forkæles, når de er på job. Og som ikke vil være hensat til en kassevogn.
DS 4 Van vil i så fald kunne bestilles med alle drivliner fra DS 4 programmet. Flot er i øvrigt en trailervægt på 1.400 kg og et varerum på ca. 1.200 liter
Og mens vi taler om forkælelse, så har man mulighed for at få Active Scan affjedring, som via sensorer og kameraer regulerer affjedringen alt efter vejbanens udformning længere fremme.
Ikke som i gamle dage
Men ellers er affjedringen ret klassisk – og ikke uafhængig ophængt. Her var det jo anderledes avantgardistisk i en ældre DS Pallas med den legendariske ”gaskugle” pneumatic-affjedring, som Rolls Royce for resten kopierede.
Efter vores tur i DS 4 kan vi dog understrege, at koncernen har lagt vægt på komfort frem for sport. Frihøjden på 18,8 cm giver let ind- og udstigning. Dertil store op til 20 tommer alufælge og større hjulvandring.
Ren komfort. Man kan også få bilen med bl.a. elektrisk glassoltag, el-bagklap og selvfølgelig læderstue. Men listen over udstyr og ekstraudstyr er lang.
62 km. rækkevidde
Motoren i testbiler er samlet med en ydelse på 225 hk – med en 180 hk basis benzinturbo motor og 110 hk i elmotoren. Det er rimeligt til alle forhold. Man får 360 Nm i drejningsmoment.
Dertil en 8-trins dobbeltkoblings gearkasse. Topfarten er 225 km/t og man når 100 km/t på 7,7 sekunder.
Rækkevidden opgives til 62 km – som kommer fra et 12,4 kWh batteri – og den kører op til 76,9 km/l.
Cross udstyr er rent design
Priserne begynder på hvide plader fra 360.000 kroner – og slutter ved en halv million kroner. Det er så i f.eks. Rivoli udgave med Cross udstyr (ren design) til 10.000 kr. ekstra. Altså ikke firehjulstræk.
En anden udstyrsversion hedder Trocadero – som jo ikke lyder så fransk.
Rivoli betyder bl.a., at man bl.a. får matrix forlygter, head up display. 10 tommer skærm og genvejs-muligheder til indstillinger via en 5-tommer skærm.
70 DS biler om måneden
Det er også muligt at lease bilen, som man også gør med DS 7 modellen – og også vil gøre med den kommende DS 9 klasse E segment model, hvor DS 4 hører til C segmentet og DS 7 til D segmentet.
I B segmentet finder man den mindste DS model – DS 3.
.
Siden juni i fjor har man solgt cirka 70 DS biler i Danmark om måneden. Der er også solgt otte DS 7 Van udgaver.
Seks forhandlere i Danmark
DS-mærket bliver aldrig en massesællert som flere konkurrenter – der er tale om et luksus-nichemærke.
Derfor er der også kun seks forhandlere herhjemme i alt.
Konkurrerne opgives især til at være biler fra det tyske trekløver Audi, BMW og Mercedes.