Continental præsenterer digitale systemer og en ny off road dækserie til lastbiler på Transport 2019.

Det er krævende for dæk med tung lastbilskørsel på byggepladser – det kræver ekstra greb i underlaget.

På Transport 2019 viser Continental løsningen på denne udfordring med den nye CrossTrac dækserie.

”Conti CrossTrac dækkene er baseret på den nyeste teknologi af lastvognsdæk og Continentals mangeårige erfaring inden for segmentet. Resultatet er en dækserie med stor udholdenhed, trækkræft og robusthed, som sikrer høj kilometerydelse, nem håndtering og reduceret brændstofforbrug. Dækkene er derfor solide, slidstærke og specieludviklet til både on- og off-road kørsel,” siger dir. Georg Nielsen, Continental Dæk Danmark.

Dækstyrings-systemer

Udover den nye dækserie viser Continental på messen de digitale dækstyringssystemer ContiPressureCheck og ContiConnect. To løsninger, der sikrer en mere effektiv og intelligent flådestyring med færre nedbrud, dækskader og brændstofudgifter.

De innovative løsningerne videregiver data ved hjælp af sensorer i dækkene til displays i førerhuset eller på transportfirmaets kontor om dæktryk og temperaturer på hele vogntoget.

Sikkerhed og driftsøkonomi

”Korrekt dæktryk og temperatur er noget af det vigtigste i forhold til både trafiksikkerhed og vogntogets driftsøkonomi. Derfor skal det være let for Fleet Manageren eller chaufføren at overvåge, om noget er galt, og om der eventuelt er behov for at sætte ind undervejs eller søge værksted, siger Georg Nielsen.

Transport 2019 åbner i morgen – og foregår til og med lørdag.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk