(AMSTERDAM)
DAF introducerer en lang række udviklinger til LF serien til distributionskørsel. Der er tale om optimerede drivlinjer, en ny aerodynamikpakke samt et endnu større udvalg af akselkonfigurationer og brændstoftanke.
De fleste LF 2016-modeller er udstyret med de nyeste komfort- og sikkerhedsfunktioner som standard, herunder nødbremsesystem (AEBS), advarsel mod frontal kollision (FCW), afstandsregulering (ACC) og linjevogter (Lane Departure)
Transport Efficiency
De nye udviklinger, som DAF introducerer til LF serien, er i tråd med filosofien bag DAF Transport Efficiency: lavere driftsomkostninger og højere profitabilitet. Eksempelvis de nye LED-baglygter med deres lange driftslevetid, for den nye Frigoblock generator (til køletransport), som kan fås til den 4-cylindrede, 4,5 liter store PACCAR PX-5 motor -og for det centrale display på instrumentbrættet, som nu også viser fartskriveroplysninger (herunder køretimer), oplysninger om det næste planlagte serviceeftersyn samt oplysninger om opbygningen.
De nye LF 2016-modeller er udstyret med optimerede drivlinjer. Forbedret software og endnu bedre varme- og luftregulering i efterbehandlingssystemet til udstødningsgas gør 4,5 liter PACCAR PX-5 motoren (152 hk – 213 hk) op til fem pct. mere brændstofeffektiv.
12 trins automat-gearkasse
6,7 liter PACCAR PX-7 motoren (223 hk – 314 hk) kan nu også leveres med en automatisk, 12-trins AS Tronic-gearkasse som ekstraudstyr. Sammenlignet med den eksisterende automatiske, 6-trins gearkasse betyder det højere vogntogsvægte på op til 32 ton, hvilket øger produktiviteten. Derudover sikrer de lavere omdrejningstal et endnu lavere brændstofforbrug og et lavere støjniveau i førerhuset.
En af de vigtigste fordele ved den nye LF serie er de udvidede muligheder for at tilpasse lastbilen til særlige anvendelsesformål takket være syv nye akselkonfigurationer med længder på op til 6,90 meter. Dette muliggør lastlængder på over ni meter for maksimal lastkapacitet.
1.240 liter tank
De længere akselkonfigurationer muliggør brændstoftankkapaciteter på op til 1.240 liter, hvilket er specielt for et distributionskøretøj. Og de øgede brændstoftankkapaciteter betyder ud over større rækkevidde en økonomisk gevinst, fordi man kan vente med at påfylde brændstof, indtil man finder de laveste brændstofpriser.
Med henblik på at sikre optimal aerodynamik og det bedst mulige brændstofforbrug har DAF udviklet nye sidespoilere og en helt ny tagspoiler til LF lastbiler med et Day Cab førerhus.
Flere spoilere
Tagspoileren fås til både lave og høje opbygninger, og sammen med de nye sidespoilere passer den perfekt til opbygninger, der er mellem 2,50 meter og 2,55 meter brede. Den nye aerodynamikpakke muliggør brændstofbesparelser på op til fire pct. sammenlignet med den nuværende pakke.
DAF har desuden et fået nyt luftindtag, der er placeret lige bag ved førerhuset, som sikrer optimal luftgennemstrømning og giver mulighed for samtidig montering af ekstraudstyr som højdejusterbare tagspoilere samt sovekabiner oven på førerhuset.
Chauffør-assistent
DAF’s chaufførassistent, som er monteret på LF, CF og XF modellerne, leverer detaljerede oplysninger om køretøjets brændstoføkonomi, bremseadfærd og chaufførens evne til at forudse trafiksituationer.
Som noget nyt på LF 2016-modellen vises fartskriveroplysningerne nu også på det centrale display.
Displayet viser også, hvornår det er tid til køretøjets næste planlagte serviceeftersyn.
Taler med opbygningen
Oplysninger om opbygningen og eventuelt hjælpeudstyr kan også vises på det centrale display. Et eksempel på dette kan være, hvis lastkranen ikke er foldet helt sammen, eller hvis støttebenene ikke står forsvarligt.
Dette er muligt takket være den forbedrede kommunikation mellem chassiset og opbygningen. Opbygningen “ved” eksempelvis, om gearkassen er i neutral. Derudover er det nu muligt at kontrollere f.eks. kraftudtags- og kørehastigheden via køretøjets centrale elektriske CAN-forbindelse både fra opbygningen og fra førerhuset, hvilket giver maksimal effektivitet og maksimal komfort.
Holder afstand
ACC systemet justerer automatisk lastbilens hastighed i forhold til det forankørende køretøjs hastighed. Samtidig gør det det muligt for chaufføren at køre med fartpiloten slået til så meget som muligt, hvilket er godt for brændstoføkonomien.
Linjevogter fungerer vha. et kamera, der er monteret bag forruden. Hvis lastbilen utilsigtet forlader sin vognbane, advarer et akustisk signal chaufføren.
DAF LF 2016-modellen er et skridt i den rigtige retning for yderligere at effektivisere DAF’s distributionsbiler.
Fakta om DAF LF 2016:
• Op til fem pct. lavere brændstofforbrug takket være motoroptimering.
• Ny automatisk 12-trins AS Tronic-gearkasse.
• Længere akselafstande for øget lastkapacitet.
• Nye spoilersæt for bedre aerodynamik og op til fire pct lavere brændstofforbrug.
• Brændstoftankkapaciteter på op til 1240 liter.
• Luftindtag bag ved førerhuset for større fleksibilitet i forbindelse med montering af opbygninger.
• Den 4-cylindrede model med 4,5 liter PACCAR PX-5 motoren fås nu klargjort til montering af en Frigoblock til køletransport.
• Visning af fartskriveroplysninger og køretimer på det centrale display.
• Linjevogter – system til advarsel ved skift af vognbane, AEBS-nødbremsesystem og afstandsregulering (ACC).
• LED-baglygter for lang driftslevetid.