DAF Trucks er et lastbil-mærke, der er ved at cementere sin europæiske position som et af de bedst sælgende lastbilmærker.

Faktisk er DAF på en andenplads (efter Mercedes-Benz) på det tunge lastbilmærke over 16 tons – med 16 pct. andel mod 15 pct. året før.

Men det blev også til en plads øverst på podiet i kategorien tunge trækkere med 19,1 pct. andel.

Nummer et på flere markeder
DAF er markedsleder i Holland, Belgien, Storbritannien, Polen Tjekkiet og Ungarn.

Det tunge lastbilmarked i Europa bestod af 222.000 enheder – ni pct. under salget i fjor (242.500 enheder). DAF tror at antallet af tunge køretøjer når op mod 250.000 enheder.

I 6-16 tons klassen, hvor DAF har deres lette LF lastbil, øgede DAF sin markedsandel fra ni til 11,5 pct. i 2012. En ny rekord – ifølge det svenske fagblad Transport-Logistik iDag.

Amerikansk ejerskab
DAF er ejet af den økonomisk velfunderede amerikanske Paccar-koncern, som har store planer med DAF – også udenfor Europa – hvor man har solgt 6.100 CF modeller

Selv udenfor Europa forstærkede DAF sin markeds-position, hvor over 6 100 CF og XF lastbiler blev solgt – mod 5.600 biler året før.
CF bygges i Marokko, mens en lokal montering af CF er begyndt i Taiwan.

Her er DAF bedst sælgende europæiske lastbilmærke med en markedsandel på 30 pct.

Samlefabrik i Brasilien
Med 2 750 solgte lastbiler var 2012-salget af DAF i Rusland næsten otte gange større end i 2010.

Det gav en markedsandel på 13,3 pct. i det tunge segment for europæisk-importerede mærker.

DAF kommer til at øge sin andel udenfor Europa i fremtiden – eksempelvis i Ponta Grossa i Brasilien, hvor man skal samle de hollandske lastbiler allerede senere i år i en helt ny fabrik.
.

Leave A Reply

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk