Ikke lige en varebilpris – men så alligevel, for Ivecos nye minibus Tourys er bygget på basis af Iveco Daily, der fik prisen Van of the Year i 2015. Nu løber Iveco også med den første minibus-pris:  “International Minibus of the Year 2017.”

Prisen blev overrakt forleden I forbindelse med FIAA 2017 International Bus and Coach Trade Fair i Madrid.

Den 18 mands store jury bag den nye pris er kendt. De uddeler også ”European International Bus & Coach of the Year”-priserne. Formand er nordmanden Tom Terjesen.

Test gennem tre dage

Forud for prisen blev kandidaterne testet af juryen i tre dage – der også omfattede test på en racerbane !

Juryformanden fremhævede bl.a. kvaliteten i konstruktionen, udførelsen af interiøret og den fine  komfort for såvel chauffør som passagerer.

Med tæller også Dailys bomstærke 3-liters turbodieselmotor, Telma retarderen og den velfungerende otte trins Hi-Matic automat gearkasse. Også den gode plads til bagagen blev fremhæves. Bilen fås også med både naturgas/biogas-drift og som el-udgave.

2,5 kubikmeter bagagerum

Iveco’s busafdeling vandt også “International Coach of the Year 2016” med busmodellen Magelys.

Daily Tourys har plads til 19 passagerer og har et 2,5 kubikmeter bagagerum. Iveco har 667 servicesteder rundt om i Europa.

Normalt bygges Iveco Daily på Suzzara fabrikken nær Mantova i det nordøstlige Italien, men den særlige Tourys bygges færdig på Ivecos fabrik i Brescia syd for Garda-søen. Fabrikken i Brescia bygger dog fortsat især lastbilen EuroCargo.

Men Iveco har i Brescia også dedikeret samlebånd for Daily bus-udgaver, som blev taget i brug i 2015. Dertil kommer et udviklingscenter.

Comments are closed.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk