(HANNOVER)

Det er for vildt – for anden gang i træk har Danmark vunder kran-VM, arrangeret af Hiab, der er en del af Cargotec gruppen.

I 2015 var det chauffør Johnny Jensen, der kører for Benny Rasmussen i Gilleleje, der løb med sejren i Birmingham. Nu har Tim Hansen fra Karise gjort ham kunsten efter. Tim vandt de danske mesterskaber foran netop Brian på Vestfyn Trækker.

Tim er tredje generation af kranførere – og både far og farfar var med i Hannover, da Tim skulle dyste.

15 kranførere i finalen
Der var 15 personer i finalen – og Tim Hansen vandt i tiden 2.51.42 foran Guido Beaujean fra Holland, der fik sølv i tiden 2.53.99. Ganske vist fik tyske Martin Utpatel  en bedre tid med 2.51.01 – men måtte nøjes med tredjepladsen på grund af fejl i forløbet.

Kampen foregik med same udstyr – bl.a. den nye Hian X-HiPro 232 mellemstørrelse kran, der faktisk havde premiere på IAA.

Tim fortæller, at han var nervøs fra begyndelsen – men han klarede skærene. Han har faktisk sit eget kranfirma, Tim Hansen ApS – og hans 82 årige farfar Svend Aage har arbejdet med kraner i 60 år. Faderen Søren er også kranoperatør.

Tim kan lide sit job – især når man kan arbejde ude i det gode vejr om sommeren.

5.000- plus 20.000 Euro
Prisen for sejren er en rejsecheck på 5.000 Euro til sig selv – og en check på 20.000 Euro som hjælp til finansiering af en ny kran til firmaet.

I år kom finalisterne fra Australien, Belgien, Danmark, Frankrig, Finland, Italien Holland, Tyskland, Østrig, New Zealand, Norge, Sverige, Slovanien samt Spain og Storbritannien. Men mange hundrede kranførere deltog i de indledende runder.

Næste mesterskab bliver arrangeret på IAA transportmessen i Hannover i 2018.

Leave A Reply