Vinderen af verdens største konkurrence for værkstedspersonale er kåret – det blev Team Harju fra Finland.
De blev kåret som vinderne af VISTA 2012-2013 – Volvo Lastvogne og Volvo Bussers globale konkurrence for eftermarkeds-personale.
32 hold nåede fanalen i Göteborg i Sverige – og vinderne blev kåret i dag torsdag. Det danske hold OneOneTwo fra Skifter Lastbil i Aabenraa fik en sjetteplads. Det må kaldes mere end bestået.
Bevis på høj standard
”Vi er utrolig stolte af, at OneOneTwo kunne opnå en sjetteplads ud af 17.000 af verdens bedste Volvo eftermarkeds-personale. Det er et bevis på den høje standard, vi holder på Volvo-værkstederne i Danmark,” siger Torben Pihler, kompetenceudviklingschef og lokal VISTA-ansvarlig i Danmark.
VISTA gik i gang i september sidste år med over 17.000 deltagere fra 93 lande. Igennem en række teorirunder og regionale semifinaler blev konkurrencen gradvist indsnævret til kun 32 hold fra hele kloden, som alle rejste til Gøteborg i sidste uge for at deltage i verdensfinalen: VISTA 2012-2013.
Samarbejde og problemløsning
Holdene blev testet i samarbejde, problemløsning og evnen til at følge instruktioner i henhold til Volvos retningslinjer – evner, der er væsentlige i forhold til at sikre kundeservice af høj kvalitet.
Vindere blev annonceret ved en gallamiddag her torsdag aften den 26. juni.
Man har beregnet, at VISTA ved afholdelsen af finalerne havde givet omkring 475.690 timers ekstra træning for Volvo Lastvogne og Volvo Bussers eftermarkeds-personale. Det er træning, der er med til at optimere kompetenceudviklingen og den samlede kvalitet af Volvos eftermarkedskundeservice.
Arbejder godt samen
For de finske verdensmestre var ekstra glade.
“Konkurrencen har været meget udfordrende og det var en rigtig hård dag. Nogle af opgaverne var ekstremt stressende, men vi kender alle sammen hinanden godt og arbejder godt sammen på holdet, siger sagde en overrasket Immo Harju, holdleder for det finske hold, kort efter at resultaterne blev offentliggjort.
Fakta – endelige resultater af VISTA finale 2012-2013:
Førsteplads: Team Harju, Finland
Andenplads: NTC 1, Schweiz
Tredjeplads: MC Hammers, UK
Bedste holdånd: Benecia, Korea
Bedste holdleder: Matheus Henrique de Avila, Brasilien
Bedste nye ansigt: Wetteri Power Oy, Finland
Fakta om VISTA:
VISTA er verdens største konkurrence for eftermarkedspersonale. Det startede i 1957 som en konkurrence for Volvo-teknikere i Sverige men er siden vokset hurtigt til en international begivenhed og den største konkurrence for eftermarkedspersonale i verden.
VISTA er åben for næsten alle eftermarkedsmedarbejdere i Volvo Trucks’ og Volvo Buses’ globale servicenetværk.
Målet med konkurrencen er at udvikle og forbedre medarbejdernes kundskaber og færdigheder og at forbedre Volvo Trucks’ kundeservice på eftermarkedssiden.
VISTA 2012-2013 har været den største hidtil med mere end 17.000 deltagere.