Nu vil danske forskere på verdenskortet, når det gælder batteriudvikling.
Et nyt samarbejde mellem Aarhus Universitet og firmaet Haldor Topsøe skal munde ud i udvikling af et nyt elektrode-materiale til litium-ion batterier.
Forskerne vil ikke sidde med hænderne i skødet, når verden har brug for batterier, der kan få elbiler til at køre lige så langt på en ”tankfuld” strøm som benzin- og dieselbiler gør det.
Som at køre på reservetank
I dag kan man kun køre op mod 180 km på en fuldt-opladet bil under de gunstigste forhold om sommeren.
Eller som en sælger hos Renault sagde til mig, da jeg hentede en Fluence til test: Du skal vide, at starte i en fuldt-ladet elbil, svarer til at starte i en benzin- eller dieselbil, hvor advarselslampen for tom tank allerede lyser.
Det er forklaringen på dårlige anmeldelser og tilbageholdende købere af elbiler. En elbil er fin som bybil eller som varebil med korte distributionsture.
Dyre materialer til batterier
Dels er det et problem, at materialerne, der skal bruges i batteriernes indre, er voldsomt dyre – dels er det et problem at kunne øge energi-indholdet af batterierne.
Det forklarer, at de nuværende elbiler enten er meget kostbare som f.eks. Tesla sportsvognen – eller kan kun køre kort på en opladning som f.eks. Fluence.
Forskerne i Aarhus skal udvikle nye elektrodematerialer til litium-ion batterier, som har stor energitæthed, og som frem for alt er så billige at fremstille, at det for alvor kan betyde noget på de markeder der bruger litium-ion teknologien.
Stationære batterier
Det gælder såvel til brug i transportbranchen så som til el- og hybridbiler som til stationære batterier, som kan lagre sol- og vindenergi i store mængder.
Det er erhvervs-post.doc Martin Søndergaard, som skal udvikle og teste batterier med forskellige forbedrede materialer og islr øge forståelsen for, hvad det er, der gør nogle materialer mere egnede end andre.
”Elektrodematerialerne er hjertet i litium-ion batterier, og selve fremstillingen bør have et minimalt ressourceforbrug og samtidig resultere i materialer af høj kvalitet. Der er mange parametre der kan forbedres, og hensigten med dette projekt er at identificere de mest velegnede elektrodematerialer, som samtidig har gode miljøegenskaber, og er billige at masseproducere,” siger Martin Søndergaard.
Nano-teknologi fra Topsøe
Materialerne kan for eksempel blive til ved hjælp af uopløselige nano-partikler der dannes, når flere kemiske stoffer blandes og udsættes for højt tryk og temperatur (hydrotermal syntese).
Kemisk Institut ved Aarhus Universitet har stor ekspertise inden for materialesyntese og nano-teknologi. Kombineret med Haldor Topsøes kompetencer inden for produktion af nano-materialer, er der optimale betingelser for udvikling af materialer, som kan tilpasses masseproduktion.
Tysk forsknings-partner
Desuden er den tyske forskningsinstitution Zentrum Für Sonnen- und Wasserstof-forschung (ZSW) i Ulm tilknyttet projektet i Aarhus.
ZSW har 20 års erfaring med Li-ion batterier og har ekspertise i at optimere og masseproducere batterierne. Dermed kan materialerne, som fremstilles i projektet, blive testet under betingelser og i et format, som er relevant for de forbrugere, der skal benytte batterierne.
Projektet forløber over to år og vil i høj grad kunne styrke Danmarks position indenfor lithium-ion batterier, mener man i forskergruppen.
Bosch og Renault-Nissan
Der er dog mange andre forskere, der er i gang med lignende arbejde.
Tyske Bosch har eksempelvis netop meldt ud, at de vil producere bedre batterier på en ny fabrik – og Renault-Nissan gruppen er i fuld gang med at opføre flere batterifabrikker i Europa. Også Mercedes har forsket i elbiler i årevis.
Længst på banen er dog amerikanske og japanske bil- og batteriproducenter, der har forsket i batterier til transportsektoren i mere end et halvt århundrede.
Men man skal heller ikke glemme, at der allerede kørte elbiler for over 100 år siden.
