Jaguar er indbegrebet af britisk luksusbil – som altid, og efter et par begynder udfordringer med selskabets første elektrisk I-Pace model, står EV-400 nu knivskarp og mere elegant i designet – også mere end de fleste elbiler i klassen.

Vi har prøvet den seneste udgave med betegnelsen ”Black” – som indebærer en meget luksuspræget kabine med masser af komfort. Bilen er selvfølgelig sort – og også bilens interiør er holdt i sort.

Det vigtigste i den nye I-Pace er optimerede ladeforhold – først og fremmest med mulighed for at lade hjemme med wall-box’en med 3 faset 11 kW on-board lader, hvor det tager ca. otte timer at lade den helt op – altså i løbet af natten. Ved en jævnstrøms DC-hurtiglader med op til 100 kW.

Frunk til kabler

Et plus er i øvrigt bilens aflæggeplads under motorhjælmen – også kaldet frunk – hvor ladekablerne kan være, så de ikke optager plads i bagagerummet. Her er der til gengæld fire fastgørelsesøjer – og desuden aflæggeplads under gulvet.

Den første udgave, der kom i 2018, havde kun én fase – og lang opladningstid, men præstationerne var også dengang fine – men forbruget gik lige så stærkt.

Men så kan man jo nøjes med at cruise i bilen i stedet for at køre race. I øvrigt blev bilen Car of the Year i 2019.

407 km. rækkevidde

407 kilometer er rækkevidden i snit (WLTP) – og da vi begyndte vores prøvekørsel, stod der angivet en rækkevidde fuldt opladet på 387 kilometer. Altså tæt på fabrikkens opgivelser.

Batteriet er med 90 kWh ret stort, men det skal trække to elmotorer til bilens firehjulstræk, er det også nødvendigt.

Selv om bilen ser strømlinet ud, er det en SUV – hvilket også er med til at give ind- og udstigning lettere.

Trykknapper

Men den tunge elbil og firehjulstrækket betyder dog fine køreegenskaber – hjulpet en de sorte 20 tommer alufælge og esp-systemet.

Bilen er letkørt – og helt specielt har den trykknapper for gearvalg i stedet for drejehjul. Så kan må flytte øjnene fra vejbanen ved gearskift.

Luksuskabine

I kabinen bydes der på elektrisk indstillelige og læderbetrukne sæder plus læderrat. Der er også indstillelig lændestøtte.

Bilen havde digital instrumentering – med en stor touchscreen med manuelle betjeningsknapper til air condition nedenunder. Skærmen er dog lidt svær at vænne sig til – det kræver øvelse.

Bilen havde en særlig assistentpakke som ekstraudstyr, der sikrer adaptiv fartpilot, linjevogter og anti-kollisions system. Den slås til og fra via en knap på rattet.

Luksus koster

Bilen er med en pris op mod 780.000 kroner en del dyrere end mange sammenlignelige elbiler, hvad angår præstationer. Men det koster jo at køre i en bil af denne kaliber.

En Jaguar er en aristokratisk bil – i øvrigt (sammen med SAAB) det mærke, som Dronning Ingrid foretrak, når hun selv sad ved rattet.

Bilen er også populær som taxi – mens den er mere sjælden som ”last mile delivery” Van. Her ville et firma med trang til luksustransport spare momsen – det vil sige til en pris på ca. 625.000 kr.

Fakta Jaguar I-Pace EV-400 AWD Black:
Motor: To elmotorer.
Ydelse: 400 hk.
Moment: 696 Nm.
Batteri: 90 kWh.
Træk: 4×4.
Rækkevidde: 407 km.
Forbrug snit (instrumenter): 28 kWh/100 km.
Topfart: 200 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 4,8 sek.
Køreklar vægt: 2.208 kg.
Trailervægt: 750 kg.
Akselafstand: 2.990 mm.
Affjedring: Uafhængig for og bag.
Bremser: ventilerede skiver for og bag. esp. ABS.
Dæk: Goodyear Ultra Grip 245/50 R20.
Varerum: ca. 1.500 liter.
Bagagerum: 505 liter.
Læssehøjde: 760 mm.
Fabriksgaranti: 3 år.
Pris: Ca. 780.000 kr.
Pris Van ekskl. moms: Ca. 625.000 kr.

 

 

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk