Renault-Nissan Alliancen har gode kort på hånden, når det gælder den elektriske fremtid – for de har arbejdet med el-køretøjer i mange år.

Seneste udspil fra den franske side af vejen er en meget moderne og velkørende elektrisk E TECH Mégane, som vi har prøvet.

Søstermodellen fra Nissan med samme platform (CMF-EV) hedder Ariya, som vi vil vende tilbage med i en test senere på foråret.

Blev lovet 367 km rækkevidde

Testbilen var udstyrsniveau Iconic – topmodel med 220 hk el-motor og 60 kWh batteri.

Man kan også vælge bilen med 130 hk elmotor og 40 kWh batteri – men så skal man ikke have for lange rejser, for så er rækkevidden under 300 km i stedet for de 450 km (WLTP snit) i testbilen.

Da vi hentede bilen opladet, blev vi dog kun lovet 367 km af instrumenterne. Men oplysningen er baseret på, hvordan bilen er kørt indtil da. Samtidig med, at det er vinter.

Spiller ud med Van-pris

Renault-importøren vil have 370.000 kr. for personbilsudgaven med stort batteri (Iconic udstyr).

Man spiller også ud med en Van-pris eksklusiv moms på 251.448 kroner eksklusiv moms – men det er nok for indstigningsmodellen Equilibre – med stort 60 kWh batteri.

Vil man betale momsen vil man komme til at betale nærmest det samme som hvidpladeudgaven – så det har ingen gang på jord.

Forhjulstræk

Modsat mange andre bilproducenter ud i elbiler har Renault valgt forhjulstræk og en enkelt elmotor. El-motoren yder 220 hk og 300 Nm.

Der er 1-trins gearkasse (automatisk). Bilen er ganske hurtig med 160 km/t på toppen og 0-100 km/t på 7,4 sekunder – men kører man for vildt, slipper strømmen hurtigere op.

Mégane E TECH Electric har en indbygget lader på 22 kW (AC) – så kan man finde en lader i det offentlige rum, kan man lade bilen op på et par timer. Man kan også lydlade med jævnstrøm (DC). Det kræver dog at ladekablet via ladestanderen og jordkablerne kan generere nok strøm.

4-trins rekuperation

Der er også mulighed for at samle strøm op i fire trin – kaldet rekuperation. Det indstilles via skifteplader rattet. Og i øverste trin kan man stort set køre den på speederen uden at røre bremsepedalen.

Bilen (i den testede udgave) har også adaptiv fartpilot til at holde afstand fra bilen foran.

Vi skal også nævne nogle af de 26 assistentsystemer – bl.a. adaptiv fartpilot, nødbremse, skiltegenkendelse, blindvinkelassistent, bakkamera og monitor i bakspejlet (kan slås fra) samt 360 grader Around View monitor.

Luksusudstyr

Dertil indklappelige sidespejle, automatisk parkering, hill start assist, klimaanlæg, nøglefri betjening, LED forlygter, læderbetrukne sæde og læderrat. Der var 20 tommer fælge og ultra lavprofil dæk – så den var hårdt affjedret.

Vi savnede handskerumslås og elektrisk bagklap – og havde svært ved at fine usb-stik. Men der er 33 liter aflæggeplads i kabinen.

Varerummet klarer 1.350 liter – og så må bilen endda trækker en trailer på 900 kg med bremser.

Naturligt med en Van

Før kørte mange virksomheder med ombyggede diesel-personbiler som Van til service-opgaver for medarbejdere. Dermed fik medarbejderen lidt bedre komfort end i en kassevogn – som alligevel altid var mere eller mindre tom.

Fremover vil de naturligvis køre i en elektrisk udgave af samme størrelse ombyggede personbil.
Men så får de også en lydløs og rar bil med super komfort. Førerpladsen er rar – man sidder godt.

Man skal dog vænne sig til at betjene den digitale instrumentering – om end der er del knapper. Klimaet i bilen er godt – ikke mindst grundet den standard varmepumpe.

Elektrisk letvægter

Bilen, der blev nummer tre ved den danske Årets Bil kåring for 2023 (efter VW ID.Buzz og MG4).

Bilen har en køreklar vægt på 1.743 kg – så det er en elektrisk letvægter med et batteri på 394 kg i den store udgave.

Det kun 11 cm høje batteri ligger i bunden – og giver et lavt tyngdepunkt. Det er så med til at give et godt vejgreb på en snoet landevej. Samtidig er styretøjet præcist.

Holder priserne

Man kan vælge imellem fire køre-måder – eco, komfort, sport og personlig indstilling. Eco er fint for det meste – og er den mest strømbesparende indstilling.

Den danske importør har fra efteråret været ramt af manglende E TECH biler på grund af mangel på dele på fabrikken. Nu hjælper det – men af de 1.400, der bestilte bilen i fjor, mangler de 1.100 at få den. Og der går et par måneder mere. Nye kunder kan få bilen i sensommeren.

Men prisen for en Renault Megane Electric er den samme som da produktionen lukkede ned i 2022. Det betyder, at startprisen for den testede udgave koster som tidligere. Bilen er fortsat meget dyrere end en benzinudgave – men en elbil er billigere at holde kørende

Renault Mégane E TECH Electric Iconic:
Batteri: 60 kWh litium-ion.
Elmotor ydelse: 220 hk.
Drejningsmoment: 300 Nm.
Forbrug: 163 Wh/100 km.
Rækkevidden WLTP: 450 km.
Rækkevidde ved start testbil: 367 km.
Indbygget oplader: 22 kW vekselstrøm.
Ladetid AC 22 kW stander: 3 timer
Ladetid 130 kW DC: 30 min.
Topfart: 160 km/t.
Acc. 0-100 km/t: 7,5 sek.
Vendediameter: 10,4 m.
Akselafstand: 2.690 mm.
Køreklar vægt: 1.743 kg.
Totalvægt 2158 kg.
Trailervægt med bremser: 900 kg.
Læssehøjde: 800 mm.
Varerum: Ca. 1.350 liter.
Dæk: Goodyear Efficient Grip 215/25 R 20.
Bremser: vent. skiver for og bag. ABS, esc.
Fabriksgaranti: 2 år.
Pris testbil (Iconic) hvide nummerplader: 389.900 kr.
Pris Van: Fra 256.448 kr. plus moms.

 

 

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk