(TORINO)
Som i ethvert designstudie er det alt andet en bilbøger, der pryder hylderne hos CNH Design i Torino – eksempelvis bøger og blade om sko, tøj, musikanlæg, cykler, motorcykler og møbler. Meget af det står endda rundt om i lokalerne.
Designerne skal inspireres – og det bliver de af at se på, hvad der rør sig uden for design af køretøjer. Selv om det er traktorer og erhvervskøretøjer, der er i højsædet, er der ikke langt til Fiat Chrysler Automobiles og deres designere – og det nu er samme ejere, så er der et tæt samarbejde.
I Frankrig og USA
Kun Ivecos busdesignere er ikke i huset – de sidder i deres eget designcenter nær Lyon, og så har Torino-folkene gode kolleger i en designafdeling nær Chicago i USA, som også designer landbrugsredskaber – i tæt samarbejde med Torino. Derimod foregår alt design af last- og varebiler udelukkende i Torino.
At det er dygtige designere fik vi bevis på, da en af Iveco Truck’s chefdesignerne, Raffaele Vergano, på et under 20 minutters foredrag på en skærm foran os nåede at designe en helt ny lastbil – på sin elektroniske skitseblok (computer).
Italiensk designstil
”Vi arbejder meget med den italienske designstil, der jo er verdensberømt. Selv om vi arbejder med 3D data, så kan en designer ikke undvære sin skitseblok – men den kan ofte være elektronisk,” siger chef for CNH Industrial design i halvandet år, David Wilkie.
Da vi besøgte design-centret, havde mange designere sat deres skitser på på opslagstavler for bedre at kunne bedømme dem.
Under ham arbejder i Torino en gruppe medarbejdere, der så ser på enten landbrugsmaskiner eller lastbiler. Ansvarlig for lastbildesign er Marco Armigliato og i alt er fire designere og to 3D matematikere er tilknyttet. Ansvarlig for design for New Holland Agriculture og Construction er Guido Bianco, som arbejder tæt sammen med designere i Chicago.
Sikkerhed og ergonomi
Som ved så meget andet transport, er sikkerhed væsentligt – sammen med ergonomi. I designcentret står udstillet gamle traktorer, hvor man ikke tænke på traktorførerens velbefindende.
I dag er der nok ikke mange arbejdsplade, der er så sikre og ergonomisk avancerede end i landbrugsredskaber, busser og lastbiler – men også fremtidens varebiler er helt anderledes end i dag, hvad man kunne se på Ivecos Daily Innovation Concept, der blev vist på IAA messen i Hannover i fjor.
”Når vi går i gang med nye ideer til f.eks. en varebil, har vi gang i mange temaer før vi vælger det bedste tema at fortsætte med. Til sidst lægger vi dimensionerne fast, så vi kan måle og computerberegne på dem. Eksempelvis har vi valgt mange kameraløsninger og connection systemer på Daily designbilen,” siger David Wilkie.
3D systemer til ledelsen
3D systemerne bruger man også til at vise projekterne til CNH Industrials ledelse – så den kan fornemme slutresultatet relativt hurtigt. Med et klik skifter man farver. I arbejdet benytter man meget simulering, som er en stor hjælp.
Der er vidt forskellige aspekter, der ligger til grund for moderne design, men adgangen er forskellig i forhold til, om man tegner en Iveco lastbil eller en Case gravemaskine. Der skal bl.a. tages hensyn til hvordan transport og landbrug bliver i fremtiden.
Før arbejdede designere med store layout-borde – nu har computeren taget over, hvor man også kan vise sine ideer på 3D og fotoshop. Hver designer hos sin stil, og det hele bliver diskuteret under ”Brainstorming” møder mellem designere og ledelse.
Sammen med brugerne
”Ikke mindst vores ideer til nye landbrugsmaskiner bliver taget op i særlige plenum med brugere – hvor de enkelte designelementer bliver vendt og drejet, som man jo bogstaveligt talt kan med 3D. Brugere har generelt set ikke respekt for design, men for anvendelsen af maskinen. Og her taler vi om detaljer helt ned til kopholdere,” siger David Wilkie.
Designere kan generelt ikke lide, at publikum kikker dem over skulderen – men samtidig erkender de, at reaktioner fra publikum er meget vigtig. Derfor udstiller man tit tidligere prototyper og designelementer på transportmesser og biludstillinger.
Plads til teknikken
”Ud fra skitser og 3D tegninger ser vi, hvad der kan lade sig gøre i praksis. En lastbil eller en traktor kommer også igennem vindtunneltest – men der skal jo også være plads til teknikken, og den skifter jo meget til nye brændstofformer,” siger David Wilkie.
I en traktor skal gøres meget ud af affjedring for at optage ujævnheder, da marker jo er ujævne. Hertil kommer udformning af sæder, som designerne kan gøre nærmest flydende, og de ser meget på belysning så som diodelys, som fylder minimalt. En traktor er ikke et modelune, men et redskab, hvor der køres måske nu timer i sol, blæst og regn.
Spøgesestegninger
”Vi har også vores spøgelsestegninger – altså transparent display, hvor vi næsten kan fjerne instrumentbrættet, så traktorførere ud over sit sæde, har en stor touchscreen og joy sticks at arbejde med. Man bruger modsat i en bil ikke instrumentbrættet. Det tager en masse udsyn.
Men vi kan ikke nøjes med at se tre år frem – en traktor holder jo i 20 år – derfor er viden om samfundet, kunst og underholdning så vigtigt for os,” siger David Wilkie.
Men mange af de elementer, så er så vigtige med design af landbrugs- og entreprenørmaskiner – de går igen i design af lastbiler og varebiler. Igen funktion før modeluner. Derfor er båndet til FCA, Fiat-Chrysler, så vigtigt. Det hæderkronede Centro Stile i Torino er en vigtog partner – derfor udveksler man hele tiden ideer til designelementer.