For anden gang arrangeres ”Det Vilde Ræs” hos Nordisk Dæk Import, NDI, i Brørup.
Ræset finder sted lørdag den 9. september.

Der er lagt op til en hyggelig og afslappet atmosfære med god tid til en snak med kolleger og samarbejdspartnere i branchen.

Men man får også masser af faglige indtryk, for der er både demonstration af frigørelse i en bil, rundvisning hos NDI, og man kan snakke med både Færdsels- og Tungvognspolitiet.

AMU og Dekra på Plads

Dekra og Amu Fyn er også på stedet, og der er bl.a. udstilling af veteranlastbiler og kraner.

Det er gratis at deltage, og der er sørget for fri forplejning hele dagen med ringridere og rundstykker. Men også fadøl, sodavand og kaffe.

Man skal bare huske at tilmelde sig – for sidste år deltog over 200 personer i arrangementet.

Hyggelig dag med sparring

”Det er en dag, hvor vi inviterer alle vores samarbejdspartnere, så vi kan have en hyggelig dag med sparring og gode tilbud for både kunder og medlemmer,” siger distriktskonsulent i ITD, Dan Zoega Christensen.

Dagen er samtidig krydret med små transportkonkurrencer, hvor man enten skal være hurtig, have sin viden om transportbranchen i orden – eller gætte rigtigt.

Præmierne spænder fra et olieskift, køretur i en racerbil og til et rejsegavekort.

Fakta og tilmelding:
”Det Vilde Ræs” er arrangeret i samarbejde mellem ITD, Ribe Amts Vognmandsforening og Nordisk Dækimport (NDI).

Arrangementet finder sted lørdag den 9. september fra klokken 10 til 16 hos NDI, Merkurvej 7 i Brørup.

Tilmelding til ”Det Vilde Ræs” skal ske senest den 19. august 2017 på følgende link:

http://itd.dk/aktiviteter/kalender/det-vilde-raes-09-09-2017/

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk