Avis Biludlejning tilføjer nu 25 eldrevne Mercedes eSprinter til deres danske bilpark som en del af konceptet Go Green.

Varevognene kan lejes pr. dags dato og er tilgængelige i hele landet. De vil være tilgængelige for både korttids- og langtidsleje.

Flere vil køre grønt

Det skal være nemt at vælge den grønne løsning, når man lejer bil – også når det gælder de større køretøjer som varevogne.

“Det er vigtigt for os at imødekomme kundernes behov, og vi holder hele tiden øje med efterspørgslen. Vi ser en tendens, der i den grad peger i en grønnere retning, så derfor er det helt naturligt for os, at de nyeste tilføjelser til vores bilpark kører på el – også når det gælder varevogne,” siger Andrew Smith, landechef for Avis Danmark.

150 km på en opladning

De grønne varevogne tilføjes som nævnt som en del af konceptet Go Green, som Avis lancerede i Danmark tilbage i marts med tilføjelsen af et større antal el- og plug-in-hybridbiler til deres bilpark.

De 25 nye varevogne kører 150 km på en fuld ladning og udleder lokalt 0 ton CO2 om året – i modsætning til en gennemsnitlig varevogn, som årligt udleder op til fire tons CO2.

“Mange danskere har ikke en bil – og endnu færre ejer en varevogn. Derfor er der rigtig mange, der lejer en varevogn, når de skal flytte. Hos Avis vil vi gerne gøre det muligt at imødekomme alle vores kunder – også dem, som ønsker et grønnere alternativ, hvad enten de skal bruge en større bil til en enkelt flytning – eller i en længere periode,” siger Andrew Smith.