I disse dage præsenterer den danske Volkswagen importør den nye VW ID 3 el-bil i et showroom på Strøget i København – og til sommer leveres de første. Også som Van.

Egentlig kan det ikke betale sig. Afgiftsmæssigt. At sælge en elbil som gulpladebil. For der er nærmest ingen afgift på hvidpladebiler – så man sparer bare momsen.

Men der er så få små elektriske varebiler, at de ikke kan opfylde de danske byers krav om el-biler til levering af varer i bycentre – også kaldet Last Mile leverance.

Mange bestillinger allerede

Så den danske importør, Skandinavisk Motor Co. (SMC), har besluttet at tilbyde den nye ID 3 elbil både som personbil på hvide plader og varebil på gule plader. Forskellen er momsen – og lidt afgift for de modeller, der koster over 400.000 kroner som personbil.

I reglen spares halvdelen af prisen på en gulplade-model i forhold til en hvidplade-model – men ikke med el- eller brint-drift, hvor der ikke er afgift eller at den er begrænset.

Den nye ID 3, som står i en lille forretning overfor Illum-stormagasinet en uge fra nu (til og med den 20. januar), koster fra 280.000 kroner – og en masse har allerede bestilt den.

Levering til sommer

Faktisk så mange, at de ville vende op og ned på salgslisterne for elbiler herhjemme, fortæller pressechef Thomas Hjortshøj fra den danske importør. Men de første leveres først i juli eller august måned til kunderne.

Bilen er stor som en VW Passat i kabinen – fordi elektronikken foran fylder lidt. Som Van er bagagerummet på størrelse med en Golf Van, men der bliver ikke mulighed for at trække en trailer. Der bliver også mulighed for leasing.

Der findes flere udgaver med tre størrelser batteri kaldet Pure, Pro og Pro S – plus i begyndelsen en First Edition på toppen i First, First Plus og First Max udgaver. Der er henholdsvis 50-, 100 og 125 kW opladning. Rækkevidden er mellem 330- og 550 km (WLTP). Topfart er 160 km/t.

På vej mod Solid State batterier

Der er fem års garanti med service- og reparationsabonnement – og Volkswagen Danmark har tillige indgået en aftale med udbyderen Clever med mulighed for Wal box inklusiv et år opladning (for ID.3 First købere).

De fleste kunder i dag – 68 pct. – har hjemmelader. Kun 12 pct. lader via ladestandere i gaden.

I dag er batterier typisk med litium-ion, men der arbejdes meget med Solid state batterier, der giver bedre muligheder. Det er dog ikke noget, vi ser i dag – men nok mere om 10 år.

El-biler er kommet i vælten – og måske hurtigere end bilfabrikkerne havde troet – for nu rykker de store byer hurtigere end EU kan blive enige om.

Kunder venter på ID

Så lige nu er mange producenter så som Volkswagen meget aktive for at fortælle om deres kommende elbiler – for så vil kunderne nok vente med at beslutte sig.

Volkswagen har haft e-Golf og e-Passat længe – men nu er Audi e-Tron kommet med og Porsche Taycan. ID elbilerne ruller frem nu – og én af dem er ID Cargo Buzz, som er en Transporter på el, som er klar om et til to år. I 2030 kan alle modeller fra Volkswagen Group fås som elbiler.

Elektrisk Caddy næste år

Som Van fås i dag VW e-Crafter og MAN e-TGE. I 2021 vil vi se en elektrisk Caddy model – men Volkswagen er virkelig blevet taget på sengen, når det gælder varebiler, så man har allieret som med det gamle tuningsfirma ABT, som også bygger Audis Formel E racerbiler.

De bygger en el-udgave af VW Transporter – indtil Volkswagen selv er klar. Dertil kommer en del plug-in hybrid udgaver af de fleste Volkswagen produkter.

Copyright © 2019 Varebilogtransport.dk