Det var en stor succes fra starten – den elektriske Volkswagen ID.4 – ikke kun som personbil dengang i 2021, men også som varebil.
For den danske importør Semler brugte den som forløber for Volkswagen ID.Buzz, som først kom lidt senere.
Succes
Den er blevet en succes som Van i en grad, som andre Volkswagen importører må misunde deres danske kollega.
Men ID.4 Van – der både fås med firehjulstræk og baghjulstræk – er fortsat en populær varebil efter ID.Buzz Cargo er landet – om end salgstallene ikke er i Buzz-liga.
312.000 kr.
Vi har prøvet nyeste ID.4 i udgaven Style Edition til 380.000 kroner på hvide plader med 77 kWh batteri på 286 hk til en pris som Van på 312.000 kroner plus moms (324.000 kroner som 4Motion med to batterier).
Kører man kun lidt, kan man vælge en basisudgave med 52 kWh batteri – men så får man ikke 539 km. rækkevidde, men kun 340 km.
Krav til el
Det er kun momsen, man sparer ved at vælge en Van udgave af en elbil, så det er kun en ren gulpladebil, der giver mening.
Men mange kommuner og andre offentlige myndigheder vælger selv elektrisk – og forlanger ofte, at deres underleverandører ligeledes kører elektrisk eller i andre grønne versioner alt efter køretøjstype.
Bedre komfort
En chauffør i en bil som ID.4 Van får dog oftest en bedre komfort i dagligdagen end i en klassisk kassevogn – og skal heller ikke tumle et stort køretøj. Ikke alle har jo brug for at fragte rundt med to-tre europaller.
Der er dog kommet nye og skærpede krav til sikkerhed i Van-modeller – bl.a. når det gælder crashtest af bilernes opbygninger og adskillelser.
Afholder mange
Og en sådan test af en enkelt model – vi har hørt en pris på 70.000 kroner – kræver, at der efterfølgende sælges en del af dem som Van.
Det har afholdt mange importører at droppe en van-udgave.
Super komfort
ID.4 byder bl.a. på elektriske ergoActive sæder i alcantara-betræk med læderkanter og armlæn – med ekstra komfort og sikkerhed – og så er bilen super letkørt med en lille vendediameter. Og så er den både hurtig og støjsvag.
Der er 1-trins automatgear med B-funktion, så man kan spare på bremserne. Vores forbrug lå på 14,1 kWh/100 km – og bilen ladede 12 kilometer pr. minut ved hurtigladning.
Ingen frunk
Som Van glædes man over den elektriske bagklap, de fire fastgørelseskroge i varerummet, rummet under gulvet, hvor der er plads til elkablerne – nu da bilen ikke har bagagerum fortil (kaldet frunk.)
Vi savnede handskerumslås, men der var midterboks. Vi kan også nævne en udvendig læssekant på 75 cm – og en indvendig på hele 15 cm.
Der er en trailervægt på 1.000 kg – og den er på 1.200 kg. i 4Motion versioner (importør-oplysninger).
Mindre hård plast
I kabinen skal vi nævne den digitale instrumentering med 12,9 tommer skærm – inklusive navigation – trådløs mobiloplader, læderrat, 3-zone climatronic klimaanlæg og god aflæggeplads.
Der er i nyeste udgave knap så meget hård plast som i første udgave. Kabinen fremstår mere lækker.
Højt sikkerhedsniveau
Infotainmentsystemet er relativt enkel at finde rundt i – og en del knapper er placeret udenfor skærmen. Knapperne på rattet kræver dog tilvænning.
Sikkerhedsudstyret omfattede bl.a. adaptiv fartpilot, nødbremse, bakbremse, LED Matrix lygter, LED baglygter og kørelys, regnsensor, bakkamera, p-sensorer for og bag, skiltegenkendelse, linjevogter, blindvinkel-assistent,
Flot design
Bilen havde sorte alufælge med 19 tommer Pirelli dæk. Der er forvarmning af batteri.
Vi skal især pege på den tårnhøje kvalitet, som bilen byder på – og det elegante design, som mange nye elbiler desværre ikke kan prale af. De ligner hinanden for meget.
–
Fakta VW ID.4 Style Edition:
Ydelse: 286 hk.
Moment: 545 Nm.
Batteri: 77 kWh.
Gear: 1 trin. aut.
Træk: Baghjulstræk.
Rækkevidde: 539 km (WLTP).
Forbrug: 16,2 kWh/100 km (WLTP).
Elektisk forbrug: 162 Wh/km.
Ladeeffekt AC 11 kW, DC 100 kW.
Ladetid AC 0-100 pct.: 8 timer.
Ladetid DC 10-80 pct.: 28 min.
Topfart: 180 km/t.
Acceleration 0-100 km/t: 6,7 sek.
Affjedring: Uafhængig for og bag.
Bremser: vent. skiver for/tromler bag.
akselafstand: 2.771 mm.
Nyttelast: 534 kg.
Køreklar vægt: 2.156 kg.
Trailervægt med bremser (importøroplysning): 1.000 kg.
Varerum: ca. 1.600 liter.
Garanti: 5 år/150.000 km.
Batterigaranti: 8 år/160.000 km.
Pris testbil hvide plader: ca. 380.000 kr.
Pris testbil Van: 312.000 ekskl. moms.
