2020 skal den på markedet – VW’s kommende elektriske og selvkørende VW Micro-Van. I.D. BUZZ hedder den, og den kan ses de næste dage på biludstillingen i Detrot (the North American International Car Show).
Den er anden model i VW’s fremtids bilserie I.D., hvor den første blev vist på bilmessen i Paris sidste efterår.
I.D. er den tyske bilproducents bud på fremtidens køretøj. Elektrisk, selvkørende og meget komfortabel. Fyldt med al den elektronik, som kendes i dag – med touchscreens, så man kan slappe af eller arbejde, mens bilen kører selv – i I.D. Pilot Mode.
Kameraer og scannere
Laser-scannere, ultra-sound scanners, radar sensors, bird-view kameraer of front kameraer scanner omgivelserne og modtager trafik-data via skyen.
Væk er vore dages instrumentbræt – i stedet er der forstørret Head Up Display i 3D format, hvor man kan følge bilens færden. Al klimakontrol, information og underholdning sker via en transportabel tablet.
Normalt vil al betjening foregår via rattet, som ikke har knapper, men en trykfølsom skærm.
En I.D. BUZZ kan som Transporteren i dag formentlig fås som Van og minibus med otte pladser.
Meget kompakt
Med bilens Modular Electric Platform (MEB) XL Platform er bilen meget kompakt – lille udenpå og stor indeni kabinen. Bilen måler 4,9 meter i længden, 2 meter i længden og to meter i højden.
Akselafstanden er 3,3 meter – og mellem akslerne er batterierne placeret. Affjedringen er med elektrisk styrede støddæmpere. Bilen har tillige firehjulstræk.
Kører man ikke i busudgave, er der masser af plads i kabinen eller varerummet til gods og bagage. El-Van’s til fremtidens bydistribution bliver et vigtigt transport-parameter – og det ved man hos VW Nutzfahrzeuge.
Teknikken byder på 374 hk (275 kW) – der kommer fra el-motorer for og bag, der hver står for 150 kW.
Fem sekunder til 100 km/t
Topfarten er 160 km/t, men den når 100 km/t på kun fem sekunder. Elbiler har jo altid max. moment fra 0 km/t.
Rækkevidden skulle være 600 kilometer – og 80 pct. opladning tager en halv time. Man vil kunne oplade via en induktionsplade eller som i dag via en ladestation.
VW koncernen tror på el-bilen som fremtiden – og planen er at sælge en million elbiler i 2025. Allerede nu fås VW Golf som elbil – og i nyeste udgave er rækkevidden i el-mode øget med 50 pct.
For VW er det væsentligt, at I.D. familien bliver overkommelig for millioner af kunder – ikke kun for millionærer.