Renault Trucks’ produktionsfabrik i Blainville-sur-Orne i Normandiet var den første europæiske fabrik med serieproduktion af elektriske lastbiler.
Siden marts 2020 har fabrikken fremstillet modellerne Renault Trucks E-Tech D og D Wide, som er mellemstore elektriske lastbiler designet til by- og regionalkørsel.
Leveringen af el-lastbil nr. 2.000. produceret på denne fabrik er netop leveret til Bidfood Netherlands.
Snart oppe på 50 ellastbiler
Bidfood er en engrosleverandør af fødevarer til foodservice-markedet og er aktiv i Holland.
Fra cirka 18 lokationer servicerer Bidfood sine kunder gennem et omfattende distributionsnetværk.
Ved udgangen af første kvartal 2025 vil 25 nye Renault Trucks E-Tech-køretøjer blive føjet til Bidfood Netherlands’ flåde. Virksomheden opererer i øjeblikket 25 af Renault Trucks’ elektriske lastbiler.
Sparet 29.000 tons CO2
Med over 30 millioner kørte kilometer har Renault Trucks’ elektriske lastbiler allerede sparet 29.000 tons CO2.
I 2025 udvider den franske producent yderligere sit modelprogram inden for mere bæredygtige transportløsninger for at støtte sine kunder i overgangen til mere grøn energi.
Renault Trucks nåede dermed en milepæl: produktionen af de 2.000 elektriske lastbiler på fabrikken i Normandiet.
Nu 600 km rækkevide
Renault Trucks E-Tech T forbedrede rækkevidde er blevet mulig ved integrationen af en ny komponent, en elektrisk drivaksel.
E-akslen gør det muligt at samle alle drivlinjens komponenter – elektriske motorer og transmission – bag på køretøjet. Dette frigiver plads til ekstra batteripakker.
Renault Trucks E-Tech T med e-aksler vil derfor kunne køre op til 600 km på en enkelt opladning.
Fortsætter jagten
Herhjemme vil den danske importør, Renault Trucks Danmark, med commercial manager Claus Rieland og hans team i spidsen, fortsætte jagten på nye markedsandele i 2025.
”Vi fik heldigvis en del af den tilskudspulje, der blev frigivet sidste år,” siger Claus Rieland til Lastbilmagasinet.
Det har ifølge bladet resulteret i 10 elektriske Renault-lastbiler – otte af dem den tunge, elektrificerede anlægsserie E-Tech C entreprenørudgave og to distributionslastbiler fra Renaults D-serie.
Uniq standopbygning
Men der sker også en masse, når det gælder at vise nyhederne frem.
Det sker bl.a. med en uniq standopbygning, der vejer 250 tons, på årets Transport 2025 i Herning fra den tredje- til den femte april.
Renault Trucks udstiller igen i år i Hal E, stand 4014 i Herning Messecenter.